Just Fabritius, Gotthilf Just Fabritius, 1.9.1703-7.5.1766, købmand. Just Fabritius indtog ligesom broderen Michael en forgrundsstilling blandt datidens københavnske handelsmatadorer der tjente formuer på handelen på Kina og Indien, og som i deres hjem i Kbh. og på deres lystgårde var midtpunktet i en stor og strålende selskabelighed. Modsat broderen gik Just Fabritius ikke i kompagni med nogen og bevarede hele livet igennem sin egen forretning. Med regeringen stod han i meget nøje kontakt, både under Christian VI og Frederik V og med stort pekuniært udbytte deltog han i de af den ældre Bernstorff planlagte og støttede ekspeditioner til Kina og Indien. Han var en af stifterne og direktørerne for Kurantbanken af 1736 og indtrådte som medlem af direktionen for det afrikanske kompagni 1755. Også et andet af de Bernstorffske foretagender støttede sig til ham, nemlig franskmanden Verrayons sendelse til Lilleasien for om muligt at skaffe Danmark indflydelse og del i den rige handel på Levanten. Just Fabritius tjente godt på at levere varerne til ekspeditionerne, mens staten sad tilbage med svien og smerten, da Verrayon afsløredes som en eventyrer. Også ved optagelsen af de mange statslån var Just Fabritius meget ivrig. 1757 sendtes han til Paris i den anledning, og 1760-61 negocierede han i Genua med Kbh.s magistrat som mellemled et betydeligt lån til staten. Af sine egne midler forstrakte han staten med betydelige beløb, og 1762 opgjordes hans fordringer til over 47.000 rdl. – 1756 fik Just Fabritius sammen med J.F. Classen skøde på den af franskmanden de Peyrembert anlagte, men mislykkede agatmølle ved Arresø, og i løbet af ganske få år var Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi en blomstrende virksomhed. Æren herfor tilkommer sikkert Classen, men det var Just Fabritius' udmærkede forbindelser på de rette steder og hans kapital der muliggjorde forretningen. Just Fabritius modtog flere beviser på kongens og regeringens velvilje. 1746 forærede kongen ham lystgården Christiansholm hvor han oprettede et kattuntrykkeri; fra 1753 ejede han desuden Sølyst. – Agent 1743. Etatsråd 1751.

Familie

Just Fabritius blev født i Kbh. (Tysk ref.), døde sst. (Holmens) og er begravet i Holmens Kirke. Forældre: vinhandler Herman Fabritius (1667-1729) og Elisabeth Marie Abbestée (1677-1752). Gift Elisabeth Mariane de Bruguier, født 4.12.1709 i Altona, død 28.11.1776 i Kbh. (Holmens), datter af købmand Alexandre Bruguier (død 1739) og Marie Anne Boué (død 1748). – Bror til Michael Fabritius.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-III, 1904-13. - C. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814, III, 2, 1898. Carl Bruun: Kjøbenhavn III, 1901. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I-II, 1903-19. L. Bobé i Hist. medd. om Kbh. IV, 1913-15 især 519-21. C. F. Wandel: Danske handelsforsøg på Levanten, 1927. L. Gotfredsen i Medd. fra hist.-top. selsk. for Gentofte kommune III, 1936 163-76. E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938.

Kommentarer (1)

skrev Torsten Schlichtkrull

Just Fabritius og J. F. Classen overtog den af Peyrembert i 1751 anlagte, men kuldsejlede kanonsmedje. Agatmøllen var blevet anlagt tidligere (omkring 1730) og havde ikke noget med kanonværket at gøre. Se fx Camillus Nyrop: Johan Frederik Classen (1887), s. 78f og s. 81ff.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig