Mikkel Vibe

Mikkel Vibe, 1565-30.3.1624, købmand, borgmester. Født på Lægård ved Holstebro, død i Kbh., begravet sst. (Nic. k.). V. der var bondesøn fra Holstebroegnen blev efter faderens tidlige død opdraget hos en farbror der var præst i Thyregod. Denne sendte ham i regne- og skriveskole i Viborg. Han kom derefter tre år i tjeneste hos livlægen dr. Peder Sørensen og anbefaledes af ham til en bror der var tolder i Norge. I dennes tjeneste fik han indsigt i handelsforhold, og det lykkedes derefter den begavede unge mand at komme i lære hos Kbh.s største købmand, Markus Hess. 1580erne var vel ikke strålende handelsår for denne, men V. kom dog i hans tjeneste på handelsrejser både til Spanien og England og fik fagligt kendskab til Islandshandelen hvori Markus Hess var stærkt interesseret. Efter Hess' død 1590 fuldendte V. sin handelsuddannelse på nye rejser til vigtige europæiske handelsbyer for derefter 1593 at slå sig ned som selvstændig købmand i Kbh. Allerede 1596 var han leverandør til hoffet. Hans handel strakte snart sine grene fra det nordlige Ishav til Spanien. Tyngdepunktet i den synes at have ligget nordpå. Fra 1596 drev han handel på Nordlandene i Norge, og på et tidspunkt da den danske kornhandel på Norge kun var svagt udviklet optrådte han som korneksportør hertil. Han var således 1602 leverandør af 4000 tdr. sædekorn til Trondhjem stift. Også hvalfangsten i det nordlige ishav – hvorom ellers hollænderne og englænderne lå i skarp konkurrence – deltog han i (fra 1616). I dette foretagende havde han selve statholderen i Kbh. Breide Rantzau til medreder, og dette forklarer sikkert at deres skib tillige udstyredes med kaperrettigheder til at opbringe fribyttere. Tyngdepunktet i V.s handel var dog Islandsfarten. 1598 fik han første gang tilladelse til at besejle en islandsk havn, og fra dette tidspunkt fortsatte han med skiftende privilegier uafbrudt denne handel. Da det islandske kompagni reorganiseredes 1619 blev han dets største participant med et indskud på 12 000 dl., omtrent en femtedel af de samlede indskud. Når det overhovedet lykkedes at få Islandshandelen overført fra de hamburgske købmænd har V. således en ikke ringe del af æren herfor. V.s stigende anseelse markeredes af de tillidshverv der efterhånden betroedes ham. Allerede 1602 blev han rådmand og fra 1609 tillige borgmester. 1618, da der skulle skaffes kapital til det nyoprettede Ostindiske kompagni fik han i fællesskab med dr. Jonas Charisius til opgave at skaffe bidrag fra den velhavende kbh.ske borgerstand. Han tegnede sig selv for et større beløb. Da saltkompagnierhe 1621 oprettedes blev han udnævnt til tilsynsførende derved. 1619 fik han sammen med toldjeren i Kbh. tilladelse til at oprette en kro med tilhørende skydebaner uden for Vesterport. En del af sin kapital anbragte han i jordegods. Han ejede adskillige gårde og grunde i Kbh. og omegn, uden for Østerport således syv haver og en ladegård (vistnok St. Vibenshus), og han deltog i bebyggelsen af Christianshavn, Christian IVs nyanlagte bydel på Amager. Han fik bl.a. 1619 tilladelse til sammen med andre at bygge en pramkanal ved Strandgade. Gennem forretnings- og familieforhold var han nært knyttet til andre af samtidens fremtrædende købmænd som broderen Christian Vibe (død 1605), Simon Surbeck d. Yngre og Thomas Lorck. Mange af Kbh.s fremtrædende købmænd var på denne tid indvandrede tyskere og hollændere, V. var af ren dansk herkomst. Derfor er der særlig grund til at mindes ham. Uden udenlandsk kapital i ryggen svang han sig op til deres jævnbyrdige i handels-foretagender, og i anseelse synes ingen at have nået ham. Der vistes ham da også stor ære ved hans død. Han fulgtes til graven af et stort antal rigsråder, adelsmænd og medborgere.