Namen Jansen

Namen Jansen, Namen Johansen, død før 1.7.1549, købmand, rådmand. Født i Vidding herred. Død i Flensborg. J., der ligesom sin hustru var friser, var flyttet til Flensborg fra Padeleck nær Husum og boede i hvert fald i 1520erne i en gård på Søndertorv lige ved Gråbrødre- eller Franciskanerklosterets mur. 1520 blev han prokurator eller forstander for dette kloster og fik samtidig privilegium på fri handel i riget og frihed for andre afgifter end den årlige skat. J. drev i 1500-årenes begyndelse en omfattende handel med en kundekreds der vel væsentligst strakte sig over 14 herreder omkring Flensborg, men også nåede byer som Ålborg og Randers, Itzehoe og Wismar, og han kom efterhånden i besiddelse af en mængde jord på Vesteregnen. Hans forretningsvirksomhed kan følges i en stor regnskabsbog over kreditleverancer, udestående fordringer med renteindtægter og lejeindtægter af jorder og ejendomme som han begyndte 1528, og som er den næstældste bevarede købmandsregnskabsbog fra det danske område. – J.s interesse for kirken viste sig i køb af adskillige afladsbreve, bl.a. til støtte for byggeriet af Peterskirken i Rom. Han var fra 1495 medlem af Hellig legems gilde i Flensborg og 1531 blev han medlem af Vor Frue købmandsgilde. I hvert fald fra 1526 var han rådmand, en post han havde til sin død. Ved testamente af 1545 bestemte J. og hans hustru, at deres store formue skulle anvendes "til Guds ære og de rette fattiges trøst", og at den eneste arving, sønnen Lütke Namensen, skulle have dispositionsretten. Sønnen, der var en af Flensborgs mere ejendommelige og fængslende personligheder, tidligere gråbrødremunk og efter reformationen fortsat en trofast katolik, byggede vel i årene omkring 1554–57 en statelig bygning til et fattighus, men lod efter færdiggørelsen huset indrette til brug for en latinskole som han tillagde store midler. J.s store formue blev således grundlaget for latinskolen i Flensborg.