Emil Z. Svitzer

Emil Z. Svitzer, Emil Zeuthen Svitzer, 9.6.1805-10.4.1886, tømmerhandler, bjærgningsentreprenør. Født i Reerslev, Løve hrd, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). S. fik handelsuddannelse og løste 26.9.1829 borgerskab som grosserer i Kbh. hvor han begyndte en tømmerhandel der snart tog et betydeligt omfang. Sejladsen fra Sverige og Norge med de store træladniriger var forbundet med megen risiko, og under sir overvejelse af hvad der kunne gøres for at imødegå denne risiko kom S. ind på tanken om at danne et bjærgningsselskab. Dette stiftedes 3.3.1833, men rigtignok under former som kun ville muliggøre en højst ufuldkommen hjælp i tilfælde af større strandinger. S. købte to mindre sejlskibe (en kutter og en kragejolle) samt en lang gig til tolv årer der stationeredes ved Kastrup. Trods de meget primitive midler kunne S. dog udføre flere vellykkede bjærgninger – bl.a. for marinen – og i de nærmest følgende år anskaffede han yderligere tre kuttere. Rigtig udvikling tog bjærgningsforetagendet dog først med dampskibene hvoraf det første anskaffedes 1858. Ved S.s død rådede det over en halv snes efter tidens forhold fuldt moderne udrustede bjærgningsdampere idet S. under ledelsen af virksomheden lagde vægt på et fuldendt materiel, et udsøgt personale og en organisation der muliggjorde hurtig hjælp. 1872 overgik Em. Z. Svitzers Bjærgnings-Entreprise til et aktieselskab med C. F. Tietgen som formand, men S. bevarede overledelsen til sin død. – S.s sted- og svigersøn, etatsråd H. P. J. Lyngbye, indtrådte 1863 i firmaet og overtog ledelsen ved S.s død og fortsatte i bjærgningsentreprisen til 1898. Under skiftende ledelse har selskabet udviklet sig til et verdensforetagende med stationer bl.a. i Middelhavet og Aden. Trælastforretningen blev fortsat som privatfirma, først af stedsønnen til 1920, derefter af dennes søn, grosserer Theodor Exholm Lyngbye (1870–1923) og indtil 1951 af sidstnævntes søn, grosserer Jørgen Svitzer Lyngbye (1900–78). – Etatsråd 1875.