Dansk Biografisk Leksikon

Knud Thorvildsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Knud Thorvildsen,  18.12.1907-22.8.1987, overantikvar. Født i Sakskøbing. T. blev 1926 nysproglig student fra Fr.borg statsskole og 1933 cand.mag. i historie og dansk fra Kbh.s univ. Så tidligt som 1928 blev han medarbejder ved Nationalmuseets 1. afdeling. Fredningerne var indtil naturfredningsloven af 1937 frivillige, og det var en af T.s daglige opgaver i afdelingen at kontrollere om der var tinglyste fredninger af oldtidsminder på de i tvangsauktionsmeddelelserne i Statstidende annoncerede matrikelnumre. Han skulle endvidere fremtage oldsager til brug for særlig interesseredes studium. Han kom hurtigt ind i det praktiske arkæologiske feltarbejde og foretog både besigtigelser og udgravninger. Kort efter embedseksamen aftjente han sin værnepligt og fortsatte indtil videre sit virke i oldtidsafdelingen, men da der var mangel på videnskabelige stillinger gik han over i det mere praktisk betonede museumsarbejde og blev 1937 assistent i konserveringsafdelingen som dengang dækkede såvel 1. afdeling, antikafdelingen som etnografisk samling. 1941 udnævntes T. til konservator og leder af konserve-ringsanstalten hvor han gennemførte den opdeling af opgaverne, baseret på genstandens art og bevaringstilstand som ligger til grund for den senere adskillelse af konserveringsarbejder mellem konserveringsanstalterne for jordfund og for recente sager og farvekonserveringsanstalten. Til konserveringsgøremålene hørte dengang også restaurering og arkæologiske undersøgelser af megalitgravene fra yngre stenalder, bl.a. af dobbeltjættestuen på Kyndeløse mark i Horns herred 1938 (Fru Nationalmuseets Arbejdsmark 1939) og af jættestuen Grønhøj i Bygholm park i Horsens 1940 (Aarbøger for nord. Oldk. 1946). Sidstnævnte sted koncentrerede T. undersøgelserne uden for og ved siden af indgangen og konstaterede at kammeret var blevet udrømmet ved senere gravlæggelser, og at der havde været henstillet lerkar som offer til de døde eller som led i selve begravelsesceremonien. Et andet eksempel på T. omhyggelige undersøgelser er en gravplads med et formodet dødshus ved Farre syd for Give (Kuml 1951). T.s afdeling forestod endvidere den store konserveringsopgave med præpareringen af fundene fra vikingeskibet ved Ladby på Nordøstfyn. På grund af sin grundige indsigt som arkæolog og konservator blev han 1962 som museumsinspektør, fra 1965 som overinspektør, leder af museets nyoprettede fredningsafdeling der havde baggrund i den udvidede naturfredningslov af 1961. Ved lovens revision 1969 skiftede afdelingen navn til rigsantikvarens fortidsmindeforvaltning med T. som overantikvar, og 1975 lagdes den ind under miljøministeriets fredningsstyrelse. Et synligt bevis på T.s dygtige og smidige ledelse af den nye institution var en lang række medarbejderes og tidligere kollegers udgivelse af festskriftet Antikvariske studier ved h.tns afgang fra aktiv tjeneste som 70-årig 1977. 1935 deltog T. i undersøgelsen af nordbogårde i Grønland, og 1964 var han atter i Grønland i forbindelse med planlægningen af en fredningslovgivning for Grønland. 1960 og 1961 deltog han i Bahrain-ekspeditionerne til sheikdømmet Abu Dhabi (se Gravrøser på Umm an-Nar, Kuml 1962).

Foruden de nævnte skriftlige arbejder har T. bl.a. skrevet Dyssetidens Gravfund i Danmark, Aarbøger for nord. Oldk. 1941 og publiceret Ladbyfundet: Ladbyskibet, 1957 (Nordiske fortidsminder VI, 1) som er T.s arkæologiske hovedværk. En populær udgave af samme er Vikingeskibet ved Ladby, 1959 (2. opl. 1975). Endvidere Moseliget fra Borremose i Himmerland, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1947, Moseliget fra Tollund, Årbøger for nord. oldk. 1950, og Et tylvt økser fra vikingetiden, sst.

Familie

Forældre: overretssagfører, senere dommerfuldmægtig Arne Døcker T. (1874–1919) og lærer Alma Emilie Mortensen (1883–1967). Gift 1. gang med Irma Elise Jensen. Gift 2. gang 27.8.1941 i Kbh. (b.v.) med museumsinspektør, mag.art. Elise Frederiksen, født 23.1.1916 i Kbh., død 17.11.1998, d. af billedhugger Alfred F. (1881–1967) og sygeplejerske Anna Johanne Petra Jensen (1881–1945, gift 1. gang med forretningsfører Edvard Hansen, 1868–1912).

Bibliografi

Politiken 18.12.1967. Antikvariske studier, tilegnet K. T" red. Sv. E. Albrethsen, 1977 9–18.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Ladbyfundet
fornem vikingetidsgrav ved landsbyen Ladby på ...Artikel i Den Store Danske
konservator
(af lat. conservator , af conservare 'bevare'), e ...Artikel i Den Store Danske
kontrollere
(fr. contrôler , af contrôle ), beherske. ...Artikel i Den Store Danske
Statstidende
officielt dansk meddelelsesblad, der er udkommet ...Artikel i Den Store Danske
Borremose
befæstet landsby 4 km sydøst for Aars i Himmer ...Artikel i Den Store Danske
restaurering
(af lat. restaurare , se restauration ), fagkynd ...Artikel i Den Store Danske
Bygholm
tidligere kongeborg og hovedgård (1995: 379 h ...Artikel i Den Store Danske
Himmerland
egn mellem Limfjorden og Kattegat, mod syd afgr ...Artikel i Den Store Danske
Sakskøbing
handels- og serviceby i Nordøstlolland; 4539 in ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HD-N
18/07/2011
  • Læst 525 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki