Thomas Bartholin (antikvar)

Thomas Bartholin, 29.3.1659-5.11.1690, antikvar. Født i Roskilde, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Allerede 1673 blev B. student, privat dimitteret, og 1677 designeret professor politices et historiæ patriæ, men tiltrådte derpå en længere udenlandsrejse som bl.a. førte ham til England, (1679 var han i Oxford), og kom først i funktion som professor efter sin hjemkomst. 1684 udnævntes han til kgl. antiquarius, sekretær ved det kgl. arkiv og professor juris, n.å. blev han tillige justitssekretær i højesteret. Det er som antikvar B. i sit korte liv har vundet varig berømmelse. Hans første betydelige embedshandling var at foranledige udstedelsen af et kongebrev (4.4.1685) hvorved der blev sat en stopper for de svenske antikvarers overhåndtagende opkøb af gamle håndskrifter på Island. Med en af dem – Johan Hadorph – stod han i øvrigt i venlig forbindelse. Dernæst fik han ved et andet kongebrev (19.2.1687) iværksat en omfattende indsamling fra hele landet af historiske, navnlig kirkehistoriske, middelalderlige kilder som fandtes spredt rundt om i stiftskisterne, ved kapitlerne, i skolerne og lign. st. Hvad der fandtes i Kbh. fik han ligeledes fremdraget og afskrevet, og takket være alle disse anstrengelser skabtes i løbet af få år den berømmelige aktstykkesamling i 25 store håndskrevne foliobind. Bartholins Collectanea; heraf udgør de ni første bind en annalistisk bearbejdelse af den danske kirkehistorie til 1552, Bartholins Annales. Disse samlinger som indeholder meget der ellers ville være gået uhjælpelig tabt for dansk historieforskning blev af en senere arving 1739 overdraget til universitetsbiblioteket og findes nu i Kgl. bibliotek. Alene skabelsen af dette værk var for så ung en mand som B. en bedrift; men ikke desto mindre nåede han tillige 1689, året før han, endnu ganske ung, døde af lungetuberkulose, at få udgivet den store bog der skulle skaffe ham europæisk berømmelse Antiqvitatum Danicarum de causis comtemptæ a Danis adhuc gentilibus mortis libri tres (ɔ: Tre bøger danske antikviteter om årsagerne til danernes dødsforagt mens de endnu var hedninge), en kvart på over 700 sider. Bogen indeholder en meget udførlig redegørelse for størstedelen af det gammelnordiske åndsliv samt for alle de sider af kulturhistorien der på en eller anden måde står i forbindelse med de gamle nordboers tro. Fremlæggelsen af hele dette stof var så meget mere betydningsfuld som den helt igennem ledsagedes og oplystes af citater og større tekstbrudstykker fra den samlede norrøne litteratur der for en stor del dengang endnu var utrykt. B.s kendskab til denne vanskeligt tilgængelige litteratur var ikke så udstrakt at han på egen hånd var i stand til en sådan præstation. Æren for værket må han dele med sin amanuensis og protegé Arne Magnusson med hvem han havde et idealt samarbejde. B.s initiativ og den noget passivt anlagte Arne Magnussons enestående kundskaber har suppleret hinanden fortræffeligt og i fællesskab frembragt en oldnordisk antologi som takket være den latinske oversættelse der ledsager alle teksterne opnåede en overordentlig vid udbredelse såvel i den lærde som i den poetiske verden og for lange tider blev afgørende for hele Europas kendskab til Nordens oldtid. Særlig må nævnes den betydning bogen i slutningen af 1700-tallet fik for den begyndende romantik i Tysklands og Englands litteratur ("den nordiske renæssance"). Blandt de tyske digtere har den i første række givet Herder stærke impulser; af englænderne er det mænd som Thomas Gray og Thomas Percy (foruden talrige efterlignere) der har oversat de gamle tekster til digte i deres modersmål; som ganske ung mand fordybede Walter Scott sig i B.s værk og gennem hele hans senere produktion kan man spore reminiscenser fra dette studium.