Henry Petersen

Henry Petersen, Karl Nikolaj Henry Petersen, ved dåben Carl Nicolai,  20.3.1849-21.9.1896, arkæolog. Født i Kbh. (Frue), død i Hornbæk, begravet på Frbg. P. blev 1868 student fra Borgerdydskolen i Kbh., hvorefter den fra hjemmet, især fra faderen stammende interesse for oldtiden og dens efterladenskaber fik ham til at kaste sig over studiet af den nordiske oldtidsvidenskab. Han blev magister 1873 og s.å. medlem af den af J. J. A. Worsaae nedsatte kommission til undersøgelse af fortidsminderne i alle landets herreder. P., der fra 1871 jævnligt arbejdede på Det kgl. museum for de nordiske oldsager (oldnordisk museum) foretog i de kommende 12 år rejser rundt i Danmark. Udbyttet af de første af disse herredsundersøgelser fremkom i afhandlingen Om Helleristninger i Danmark (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie (Aarbøger), 1875). I 1878 blev P. dr.phil. på disputatsen Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold. Sidst i 1870erne og i begyndelsen af 1880erne var han kammerherre F. Sehested behjælpelig med udgivelsen af værkerne Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm, 1878, og Archæologiske Undersøgelser, som udsendtes 1884. Forinden var P. blevet ansat som assistent ved oldnordisk museum hvor han i begyndelsen i lige stor udstrækning tog sig af både forhistoriske og historiske anliggender. Blandt de betydeligste afhandlinger fra hans hånd fra disse og de følgende år kan nævnes Gravstenen fra Timgaard, "Dyvekes Ligsten" kaldet, 1879, Om Stenalderens Gravformer i Danmark og deres indbyrdes Tidsforhold, 1881, Et dansk Flag fra Unionstiden i Maria-Kirken i Lübeck, 1882 og Skjoldefrisen i Sorø Kirke, 1883. Alle disse fremkom i Aarbøger. 1884 blev P. medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, og det følgende år fik han embedet som inspektør for mindesmærkernes bevaring, ligesom han blev medlem af det særlige kirkesyn, hvorefter hans egentlige virkefelt blev den historiske arkæologi, om end han aldrig helt opgav sine oldtidsstudier. Det fremgår bl.a. af de to smukke fundpublikationer Vognfundene i Dejbjerg Præstegaardsmose ved Ringkjøbing 1881 og 1883, 1888, og Jernal-dersgravpladsen ved Nordrup (Nordiske Fortidsminder I, 1890). Hans indgående kendskab til de historiske mindesmærker og behandling af historiens vidnesbyrd er blevet udmøntet i en række enkeltfremstillinger i Aarbøger, Historisk Tidsskrift, Tidsskrift for Kunstindustri og i flere dagblade. Til denne kategori hører Knud Lavards Helgentilbedelse; Kilden og Capellel ved Haraldsted, 1885, St. Albans Relikvier i Odense, 1886 og Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe væsentlig i Herlufsholms Kirke, udgivet efter hans død 1897. Af størst blivende værdi er dog hans to store sigilværker: Danske geistlige Sigiller fra Middelalderen, 1886 og Danske adelige Sigiller fra det 13. og 14. Arhundrede, afsluttet 1897 efter forfatterens død af A. Thiset. Ved Nationalmuseets nyorganisering og deraf følgende tvedeling 1892 blev P. direktør for dets 2. afdeling, den historiske, mens Sophus Müller betroedes den ligeledes nyoprettede 1. afdeling. P. kastede sig nu over undersøgelsen af borg- og kirketomter, fx på Hammershus, i Vordingborg, Korsør, Nyborg og ved Antvorskov, Tårnborg, Gurre, Bjørnsholm og Vitskøl kloster, og han udfoldede store bestræbelser for at bevare gamle værdifulde bygningsværker fra tilintetgørelse. Hans omsorg gjaldt således byporten i Stege, rådhuset i Næstved og Helligåndshuset i Randers. Det var også på P.s initiativ, at de arkæologiske herredsundersøgelser blev udvidet til desuden at omfatte de tidligere danske landskaber. I sine sidste år plagedes den venligsindede, altid virksomme mand af en snigende sygdom der rev ham bort midt i hans manddomsgerning, kun 47 år gammel.