Karl K. Nielsen

Karl K. Nielsen, Karl Kristian Nielsen,  14.6.1904-19.11.1977, kulsvier, amatørarkæolog. Født i Stenlille, død på Herlev sygehus, begravet Kirke Værløse kgd. Efter en tid som tjenestekarl blev N. arbejdsmand og var indtil pensionsalderen beskæftiget med bl.a. kulsvidning, tørvegravning, brolægning samt jord- og betonarbejde. Arbejdet med kulsvidning gav ham tilnavnet kulsvieren og han var kendt i vide kredse som kulsvier Karl N. Gennem et højskoleophold fremmedes hans medfødte historiske interesse der yderligere udvikledes gennem selvstudier, og dette gav ham en indgående viden om natur, arkæologi og kulturhistorie. Hans kendskab hertil vakte anerkendelse hos fagfolk og 1948 blev han optaget som medlem af Det kgl nord. oldskriftselskab. N. havde skaffet sig en betydelig oldsagssamling bl.a. i tilslutning til tørvegravningen under anden verdenskrig (Hist. foren. f. Værløse kommune, årsskrift 1978) og han blev derfor opfordret til at gå ind i et lokalhistorisk arbejde og blev valgt til formand for den 1948 stiftede Historisk forening for Værløse kommune. Blandt foreningens formål var udbredelse af kendskab til egnens topografi og historie, udgivelse af et skrift og på længere sigt oprettelse af et egnsmuseum hvor N.s oldsagssamling skulle have plads. Medlemstallet i foreningen voksede hurtigt, nok især fordi N. gennem sin fortælleevne og sine personlige egenskaber var i stand til at komme i kontakt med folk og således vække og nære befolkningens historiske sans. Et vigtigt led i foreningens arbejde var de arkæologiske udgravninger som blev udført af foreningens medlemmer under N.s ledelse og i samråd med Nationalmuseet. Udgravningen af pottemagerværkstedet i Farum Lillevang må anses for den betydeligste (Hist. foren, for Værløse kommune, årsskrift 1971). Foreningens historiske samlinger der voksede støt blev åbnet 1952 for publikum, og 1966 overførtes de til Mosegården i Lille Værløse hvor N. også fik bopæl, bogstavelig talt midt i samlingerne der stadig forøgedes, navnlig med kulturhistoriske genstande. 1970 blev de historiske samlinger statsanerkendt som lokalmuseum. Dette medførte at museet fik statsstøtte og samtidig øgedes de kommunale tilskud meget betydeligt. Selv om N. ofrede al sin fritid og som pensionist al sin tid på museet ønskede han ikke at modtage honorar, og også hans mange hjælpere fra den historiske forening udførte deres arbejde uden vederlag. N.s personlige indsats og egenskaber var incitament til at udføre et stykke arbejde for museet.

Efter en gennemgribende restaurering af Mosegården kunne N. præsentere det nyindrettede museum 15.5.1977. N.s virksomhed i Værløse har inspireret til at man har taget et lokalhistorisk arbejde op adskillige andre steder, og han var ofte indbudt som taler når en lokalhistorisk forening skulle stiftes eller retningslinjer for et lokalhistorisk arbejde skulle udstikkes. 1976 modtog N. den kongelige belønningsmedalje i guld med krone og i den anledning udtalte Værløses borgmester Ernst Ellegaard: "Utallige er de voksne og børn der gennem årene har nydt godt af Karl N.s viden og fortælleglæde". Året efter hans død opsattes på hans fødselsdag en bronzeplade på Værløse museum med inskriptionen: "Vi fik dette museum takket være hans fremsynede og utrættelige arbejde".