Emil Marquard

Emil Marquard, Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 16.9.1873-10.7.1950, arkivar, historiker. Født i Emden, Preussen, død i Gamby, Hårslev sg., begravet i Kbh. (Garn.). M. blev student 1891 fra Roskilde og cand.mag. 1898 (tysk, fransk, latin). s.å. ansattes han ved Ritzaus bureau hvor han var redaktør til 1925. Fra 1893 var han begyndt at arbejde i Rigsarkivet og gjorde med mellemrum tjeneste som vikar. 1901 udnævntes han til assistent, 1914 blev han underarkivar og 1925 arkivar I samt chef for Rigsarkivets 1. afd. 1934 blev han chef for 2. afd. indtil han gik af 30.9.1943. Foruden sit arbejde i Rigsarkivet ordnede M. en række større arkiver for private institutioner som fa. Jacob Holm og Sønner, Kbh.s havnevæsen og revisions- og forvaltningsinstituttet. Han medvirkede ved flere store udgiverarbejder. De vigtigste er: Kancelliets Brevbøger som han overtog efter rigsarkivar L. Laursen; i denne serie fik han udgivet seks bind omfattende årene 1627-41, 1929-50. Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik IIIs og Christian V.s Tid udgav han 1918 for kildeskriftselskabet hvor han var medlem fra 1913. Endvidere har han udgivet Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre 1523-69 I-III. 1929-41, samt Kjøbenhavns Borgere 1659, 1920. Hans bog om Arbejdernes Andelsboligforening 1912-22, 1922 lå noget uden for hans sædvanlige arbejdsområde. I samarbejde med Th. Topsøe-Jensen udgav han Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932 1-11, 1935, et værk der bygger på omfattende arkivstudier og er af meget stor værdi for marine- og personalhistorikere. M. har samlet oplysninger om alle i Danmark akkrediterede fremmede diplomater fra 1648, men dette materiale foreligger kun i manuskript. Det har dog været benyttet af L. Bittner og L. Gross i deres Repertorium der diplomatischen Vertreter aller Länder seit dem Westfälischen Frieden I-III" 1936ff. Derimod er hans store samling om Danske Gesandter og Gesandtskabspersonale indtil 1914 udgivet af Rigsarkivet 1952 ved E. Kroman. Den er en uundværlig kilde til det danske diplomatis historie. I artiklen Fra Rigsarkivets første Halvsekel (Fortid og Nutid XVIII 121-44) samme år han døde har han næst efter arkivar A. Thiset givet det væsentligste bidrag til vor viden om dagliglivet i Rigsarkivet før 1914. M.s betydning for dansk historieforskning ligger i de store udgiverarbejder hvor han med jernflid og en sjælden udholdenhed har samlet og udgivet meget vigtigt materiale. Denne fremragende indsats blev i hans levetid næppe helt påskønnet efter fortjeneste.