S. Nygård

S. Nygård, Hjalmar Sigvard Alexander Nygård, 11.5.1869-28.8.1964, arkivar. Født i Neksø, død i Hellerup, begravet Lynge kgd. ved Sorø. N. blev student 1888 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog 1895 skoleembedseksamen med historie som hovedfag, dansk og latin som bifag. 1896 blev han arkivassistent (dvs. arkivar) i Provins-, senere Landsarkivet i Viborg, det første år dog med tjeneste i Provinsarkivet i Kbh. og 1908-10 med tjeneste i Rigsarkivet. Han blev arkivsekretær i Rigsarkivet 1912, arkivar I fra 1923 og tog sin afsked pga. alder 1939. Inden for disse 43 år ligger N.s livsgerning som en usædvanlig arbejdsom, nøjagtig og metodisk sikker arkivmand, hvis virksomhed i alle arkiver hvor han har arbejdet har sat sig blivende spor. For Rigsarkivets vedkommende kan nævnes hans udarbejdelse af det 13 bind store register over kgl. resolutioner gennem rentekammeret 1660-1719 (1917-25), hans ordningsarbejder i rentekammerarkivet og hans oversigt over Danmarks kirkebøger (trykt 1933). I sit lange otium udgav N. tre bind af Kronens Skøder (1689-1765) som udkom 1941-55. Ved siden af arkivgerningen har N. for sig selv arbejdet som samler i stor stil. Fra jyske kirkebøger, skifte-, borgerskabs- og adskillige andre protokoller har han tilvejebragt imponerende samlinger – 205 kartotekskasser og 81 bind og pakker – til jysk personalhistorie, jyske herregårdes historie, jysk degne- og ejendomshistorie m. m. Disse samlinger på mindst 600 000 sedler, som nu findes i Rigsarkivet, er kommet adskillige værker og forskere til gode. Selv har N. først og fremmest udnyttet dem i bidrag til værker som Trap Danmark, 3. og 4. udgave, Danske Slotte og Herregaarde og Dansk biografisk Leksikon, 1. og 2. udgave. Han har i Samlinger til jydsk Historie og Topografi (hvis redaktør han var 1911-20) o. fl. steder skrevet en del afhandlinger (mærkes kan Godsslagtningen i Bøvling Amt i Hardsyssels Aarbog XII, 1918). I Danske Herregaarde ved 1920 III, 1923, har han med kyndighed behandlet 24 af de optagne 77 jyske herregårde, foruden tre på øerne, men den samlede jyske herregårdshistorie som han sad inde med en væsentlig del af stoffet til fik han aldrig skrevet. I Dansk historisk Fællesforenings Meddelelser I, 1911 (og noget revideret i Fortid og Nutid VII, 1928) gav N. en særdeles nyttig Anvisning til at drive historisk-topografiske Studier. Han var 1917-48 medlem af bestyrelsen (og skriftudvalget) for Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og blev dette samfunds æresmedlem 1954. 1909-31 sad N. i bestyrelsen for Selskabet for jydsk historie og topografi (sekretær 1911-20, formand 1922-31). 1930 var han sammen med Th. Hauch-Fausbøll udgiver af 5. bind af Patriciske Slægter. – Nævnes må endnu et ejendommeligt forfatterskab hvor N.s typiske egenskaber, hans samlerflid, hans grundighed, hans familiefølelse og hans dybt konservative livssyn har fået levende udtryk. 1929 udgav han sin farfar Peder Nicolai Nyegaards selvbiografi med forord og noter, og 1933 fulgte det statelige bind Familien Nyegaard på Frederikskilde (1811-1862), en udførlig skildring (overvejende bygget på familiearkivet) af livet på den sjællandske proprietærgård. Bogen er udgivet for familien, men den har stor kulturhistorisk interesse samt almen værdi som tidsbillede. Som personlighed var N. præget af store og stærke modsætninger: han ville ikke stemme ved valg, han nægtede at deltage i nogen fagorganisation, og han havde aldrig talt i telefon, men på den anden side brugte han å og små begyndelsesbogstaver i navneord mere end en generation før det blev gældende retskrivning.