Ludvig Zinck (arkæolog)

Ludvig Zinck, Ludvig Henrik Olaus Zinck, 12.4.1833-26.8.1902, arkæolog. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst., begravet sst. (Ass.). Z. blev student 1852 fra det v. Westenske institut og tog 1859 teologisk embedseksamen. Han søgte dog aldrig præsteembede, men virkede som lærer (bl.a. i engelsk) fra 1859 til sin død ved Efterslægtens skole og dyrkede ved siden heraf sine forskellige interesser. 1869 udgav han Congreve, Vanbrugh og Sheridan, en kulturhistorisk skildring fra 1700-tallets England, 1870-83 redigerede han Fra alle Lande hvori han skrev en række artikler, bl.a. om Afrikas udforskning, men hans hovedinteresse var dog den forhistoriske arkæologi. Z. foretog selv en mængde udgravninger og erhvervede gennem årene en ganske betydelig oldsagssamling der efter hans død blev købt af Nationalmuseet. Også som arkæologisk forfatter optrådte han og behandlede i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1867 og 1869 emner vedrørende den palæolitiske tid. Betydeligere er hans afhandling Broncefolkets Gravhøie og deres Forbindelse med Stenalderens Grave (Aarbøger 1871). – Da han efter en lang pause udsendte Nordisk Archæologi. Stenalderstudier I-III, 1890-1901 som selvstændige bøger var tiden løbet fra ham. Bind I–II var væsentlig rettede mod Sophus Mullers værk: Ordningen af Danmarks Oldsager. Stenalderen, 1888 og betød kun en genoptagelse af den gamle strid om tvedelingen af stenalderen; den gav anledning til en heftig polemik der fra begge sider førtes med stor skarphed. I bind III behandler Z. megalith-gravene og hævder synspunkter som det er vanskeligt at forene med fundenes karakter. – I henhold til Z.s testamente oprettedes der for den sum salget af hans oldsagssamling indbragte et legat til fremme af kundskab om Danmarks kulturhistorie i oldtiden og den ældre middelalder.