C.E. Voss

C.E. Voss, Christian Eberhard Voss,  20.3.1706-11.1.1791, gehejmearkivar. Født i Kbh, død sst. (Petri), begravet sst. (Petri kgd.). V. gik oprindelig i skole i Kbh., men 1724 fulgte han med legationspræst E. M. Hammerich til Wien og fortsatte sine studier i Pressburg og Jena. Han ansattes derefter som lærer for den danske gesandt i Wien C. A. v. Berckentins sønner, og da disse døde, fortsatte han som gesandtens privatsekretær. Efter v. Berckentins død vendte V. tilbage til Kbh. hvor han 1760 blev udnævnt til sekretær i tyske kancelli og navnlig fik med arkivet at gøre. Da det udenrigske departement 1771 blev udskilt, udnævntes V. til arkivar i tyske kancelli og chef for det nyoprettede selvstændige arkivkontor. I en alder af 75 år overtog V. 1780 embedet som gehejmearkivar, og med sin fulde arbejdskraft i behold gik han med stor iver ind til sin nye gerning. Han fik indrettet et særligt arbejdsværelse i arkivbygningen, og i modsætning til sine forgængere mødte han her daglig og til alle årstider. Med stor energi genoptog han de i flere år afbrudte ordningsarbejder. Han begyndte med hertugdømmernes sager som han i forvejen havde et intimt kendskab til, og fortsatte derefter med de danske, ligesom han satte sine medarbejdere i gang med at ordne andre arkivfonds. Som resultat af dette fremkom bl.a. den store og velordnede topografiske samling på pergament (den V.ske samling). Samtidig med sine ordningsarbejder arbejdede han videre på sin omfattende samling af ekscerpter og aktstykker, og han skabte herved et hjælpemiddel som efterfølgende forskere af hertugdømmernes historie og navnlig personalhistorie har kunnet drage nytte af. Disse V.ske ekscerpter er ført med en enestående nøjagtighed og velordnede, og da de indeholder mange oplysninger fra nu forsvundne aktstykker vil de stedse bevare deres værdi. V. beklædte stillingen som gehejmearkivar i henved ti år, men i hans sidste leveår holdt svagelighed ham til hjemmet, og den tidligere så virksomme mand kunne kun med vanskelighed fortsætte sit arbejde. – Kancelliråd 1769. Justitsråd 1780.