Sven Aggesen, Sven Aagesen, levede ca. 1185, historieskriver. Ifølge A.s egne oplysninger må vi antage at han tilhørte den mægtige og formående Thrugot-slægt der bl.a. fostrede landets to første ærkebiskopper, Asser og Eskil. Denne baggrund og A.s værkers litterære dannelseslag gør det sandsynligt at han har modtaget en del af sin uddannelse udenlands, rimeligvis i Frankrig. Senere har han haft nær tilknytning til Valdemar Is og Knud VIs hird, uden at det dog er muligt nærmere at bestemme hans livsstilling. Han meddeler selv at han deltog i de store vendertogter 1184–85. Vi kender fra A.s hånd dels en latinsk parafrase over vederloven som ærkebiskop Absalon og Knud VI ca. 1180 lod nedskrive på dansk, dels en kortfattet, ligeledes latinsk Danmarkshistorie der rækker fra kong Skjold til 1185. Kildemæssigt har forudsætningerne for dette arbejde ikke været de gunstigste. Selv om A. har rådet over enkelte skriftlige kilder (dog næppe Adam af Bremen) aner vi hvor vanskeligt det har været for ham at samarbejde det spredte og genstridige stof. For sagnhistoriens vedkommende er rygraden en genealogi med norrøn baggrund, for det meste blot en opregning af kongernes navne og deres slægtskabsforbindelser der fastslår at arvekongedømmet har gammel hævd i landet. Heroverfor står bredt udpenslede, men godt fortalte skildringer af Uffes tvekamp og Thyra Danebods bedrifter som vidnesbyrd om A.s interesse for forholdet til Tyskland der var aktuelt også på hans egen tid. National selvhævdelse er et vigtigt tema i hans fremstilling. Senere er det de indenrigspolitiske magtkampe der dominerer, og A. tager klart standpunkt for den sejrende fraktion. A.s værker ligger forud for Saxos og baner på flere punkter vej for dette. For tiden efter Sven Estridsen har Absalon angiveligt direkte bremset ham med henvisning til at Saxo ville give en udførligere skildring af dette tidsrum. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke at han tydeligt betoner Valdemar Is store personlige indsats, modsat Saxo der helt har ladet denne træde tilbage for Absalon. Selv om begge forfattere med rette er karakteriserede som ideologiske penneførere for den ny og stærke kongemagt skimtes der her som enkelte andre steder polemik. A.s værker er ikke godt overleverede. De synes ikke at have spillet nogen rolle i den senere middelalderlige historieskrivning og blev først fremdraget og trykt af Stephanius 1642 efter et nu tabt pergamenthåndskrift. Ved siden heraf findes teksten kun bevaret i en miserabel afskrift fra ca. 1620. A.s moderne udgiver, M. Cl. Gertz, lagde sidstnævnte til grund for en skarpsindig, men naturligvis ikke i alle enkeltheder sikker rekonstruktion af originalen da han antog at Stephanius' udgave repræsenterede en vidtgående bearbejdelse fra slutningen af 1200-tallet. Der kan vistnok gives gode grunde for at der alligevel ikke har eksisteret to middelalderlige versioner af A.s værker, men at Stephanius selv, i et forsøg på at skabe en efter hans tids gældende normer læselig tekst har foretaget den omtalte bearbejdelse.

Bibliografi

Udg. M. Cl. Gertz: En ny text af Sven Aggesøns værker, 1915. Samme: Scriptores minores I, 1917 (fot. optr. 1970) 55–63 94–114. Sven Aggesøns historiske skr. overs, af M. Cl. Gertz, 1916–17 (fot. optr. 1967). Erik Kroman: Den danske rigslovgivning indtil 1400, 1971 (Vederloven) 1–41.

Lit. C. Weibull: Saxo, Lund 1915. Sture Bolin: Om Nordens aldsta historieforskning, Lund 1931 53–62. Ellen Jørgensen: Historieforskning og historieskrivning i Danmark indtil år 1800, 1931 (fot. optr. 1960) 28–31. Inge Skovgaard-Petersen og Tage E. Christiansen i Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen, 1966. Gordon Albøge i Festskrift til Kristian Hald, 1974 293–318. Erik Kroman: Saxo og overleveringen af hans værk, 1971 = Studier fra sprog- og oldtidsforskning 278. C. Weibull i Scandia, XLII, Lund 1976 26–29.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig