• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Anthon Bjørnbo

Oprindelig forfatter SDahl
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Axel Anthon Bjørnbo, 20.4.1874-6.10.1911, matematikhistoriker, bibliotekar. Født i Kbh. (Johs.), død i Hellerup, urne på Bispebjerg. B. blev student 1891 fra Borgerdydskolen i Kbh., cand. phil. 1892 og studerede matematik men optoges snart af specielle emner inden for faget, forsømte derfor den regelmæssige eksamenslæsning og bestod ikke den embedseksamen han indstillede sig til; bitter herover forlod han landet og studerede 1899–1901 græsk matematik under Boll og palæografi under Traube ved universitetet i Munchen hvor han 1901 tog doktorgraden med en afhandling om Menelaos fra Alexandrias sfærik. N.å. var han i Italien, og efter sin hjemkomst blev han 1902 assistent (fra 1907 underbibliotekar) ved Det kgl. bibliotek. I de følgende år udfoldede B. en usædvanlig rig videnskabelig virksomhed, bl.a. ved udgaver af Johannes Werners De triangulis sphaericis, 1907, af Alkindi, Tideus og Pseudo-Euklid (tre optiske værker, s.m. S. Vogel, 1912) og af Al-Kwarizmis astronomiske tabeller, 1914, (s.m. R. Besthorn og H. Suter). Da han i hofbiblioteket i Wien fandt to håndskrifter, indeholdende kartografen Claudius Clavus' yngre arbejde om Nordens geografi ledtes han ind på kartografihistorien, og sammen med Carl S. Petersen udgav han 1904 det store arbejde Fyenboen Claudius Claussøn Swart, Nordens ældste Kartograf (Vidensk. Selsk. Skr., 6.r., VI, tysk udg. 1909) hvori en række vigtige, længe diskuterede problemer fandt deres endelige løsning, mens B.s opfattelse af Clavus som banebrydende i middelalderlig kartografi ikke har vist sig holdbar. I en afhandling i Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1909 om Adam af Bremens Nordensopfattelse udnyttede B. ligeledes sine særlige forudsætninger: forbindelsen af historisk og matematisk kundskab hvorved han evnede at omsætte en historisk tekst i kartografisk tegning. Med Carl S. Petersen udgav han 1908 det store faksimileværk af hidtil upublicerede kort over Norden Anecdota cartographica septentrionalia. I sine sidste år arbejdede han med Grønlands kartografi, og det havde været hans hensigt at give en fuldstændig behandling af dette emne, men han nåede kun at føre sine studier frem til 1576; resultaterne af dem foreligger i det efter hans død udgivne, grundlæggende værk Cartographia Groenlandica (Medd. om Grønland, XLVIII, 1912).- Som bibliotekar viste B. betydelige organisatoriske evner, bl.a. ved forarbejderne til Det kgl. biblioteks flytning 1905–06; han havde en væsentlig andel i dens metodiske tilrettelægning og hurtige gennemførelse. Han ejede i fuldt mål den Tscherningske ildhu og energi; også hans radikale og kritiske indstilling i forening med en vis hang til doktrinarisme var slægtstræk. 1906 offentliggjorde han i Gads danske Magasin (1906–07 136–48) en skarp kritik af bibliotekets nye bygning, og da han s.å. var blevet redaktør af statens accessionskatalog benyttede han sine erfaringer herfra i en pjece hvori han (1911) kritiserede statens bogkøb og det manglende samarbejde mellem bibliotekerne; dette skrift indviklede ham i en polemik med universitetsbibliotekets chef, Sofus Larsen, men blev udgangspunktet for den diskussion der senere førte til fagdelingen mellem de videnskabelige biblioteker. 1908 stiftede B. Bibliotekarforeningen og sad i dens bestyrelse til 1910. På historikerkongressen i Lund 1905 foreslog han en undersøgelse af udenlandske biblioteker med hensyn til håndskrifter vedr. Danmark hvilket gav anledning til nedsættelse af Videnskabernes selskabs kommission til registrering af kilder til dansk historie; som sekretær for denne kommission virkede B. til sin død.

Familie

Forældre: filologen, dr.phil. Richard Christensen (1843–76) og maler Antonie Eleonore (Anthonore) Tscher-ning (1849–1926). Navneforandring 10.5.1901. Gift 30.7.1900 i Munchen med Annina Henriette Elsine Schubeler, født 4.4.1877 i Kbh. (Petri), 17.3.1946 i Virum, d. af malermester Heinrich Christian Jørgen S. (1838–99) og Annina Laura Florentine Jørgensen (1839–1908).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

H. G. Zeuthen i Abhandl. zur Gesch. der mathem. Wissensch. XXVI, 1912 1–6 (med bibliografi). J. L. Heiberg i Bibl. mathematica, 3. Folge XII, 1911–12 337–44. O. C. L. Vangensteen i Norsk geogr. selsk. årbog XXII, 1912 139–46. Joh. Steenstrup i Hist. t. 8.r. III, 1910–12 291.-Papirer i Kgl. bibl.