Bogi Th. Melsteð

Bogi Th. Melsteð, Bogi Thorarensen Melsteð, 4.5.1860-12.11.1929, historiker. Født på Klausturhólar, Island, død i Kbh., begravet på Klausturhólar. M. blev student 1882 fra Reykjavik og studerede historie i Kbh. hvor han derefter var bosat hele sit liv. Han blev mag.art. 1890 og udgav n.å. en antologi (Sýnisbók) af 1800-årenes islandske litteratur. 1893 fik han ansættelse som assistent i Rigsarkivet, men opgav den igen 1903 af hensyn til sin anden virksomhed og levede derefter som privatmand; en række år var han arnamagnæansk stipendiai M. begyndte 1902 at udgive en stor Islandshistorie (Íslendinga saga), men arbejdet trak i langdrag, og der udkom kun tre bind som omfattede tidsrummet ned til ca. 1200; en mindre håndbog (Handbók i Íslendinga sögu) forblev også uafsluttet. Af hans historiske særundersøgelser er en vidtløftig kompilation vedrørende skibsfarten mellem Island og andre lande i republikkens tid den mest omfattende (i Safn til sögu Íslands IV). Disse arbejder vidner om stor flid og omhu i indsamlingen af materialet, men fremstillingen er meget afhængig af sagaerne hvis betydning som historiske kildeskrifter overvurderes; heri følger M. forskere som P. A. Munch og Konrad Maurer, ligesom han også er påvirket af Finnur Jónssons syn på sagalitteraturen.

M. var altingsmand 1893 og deltog nogle år senere aktivt i kampen mod docent Valtýr Guðmundssons forsøg på at løse den islandske forfatningssag på den måde at Island fik en særlig minister der skulle bo i Kbh.; herimod hævdede M. at den eneste tilfredsstillende løsning var at Islands øverste embedsmand fik bopæl i selve landet, og dette standpunkt sejrede til slut. Den islandske almues økonomiske og kulturelle fremgang var en sag som lå M. stærkt på sinde, og han har skrevet talrige artikler i islandske blade og tidsskrifter om andelsbevægelsen, folkehøjskolesagen og lignende emner; hans idealisme og uegennyttige bevæggrunde blev dog næppe vurderet efter fortjeneste, bl.a. fordi han havde en tilbøjelighed til at anslå en moraliserende tone som kunne virke noget trættende. Sammen med andre islandske videnskabsmænd i Kbh. stiftede M. 1912 et islandsk litteratursamfund (fræðafélag) i Kbh. og var dets formand til sin død; han deltog i samfundets udgivervirksomhed og redigerede dets årsskrift, men først og fremmest ledede han dets økonomi med en ualmindelig dygtighed så at det ved hans død ejede et fond på 70.000 kr. M. ejede en stor bogsamling som blev købt af universitetet i Leeds; størstedelen af sine midler skænkede han til et legat for islandske historikere ved Kbh.s universitet.