Dansk Biografisk Leksikon

Erik Møller

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik Møller,  7.1.1879-19.2.1962, historiker. Født i Gylling, død på amtssygehuset i Gentofte, begravet på Gylling kgd., Odder. M.s far var en af grundtvigianismens betydeligste skikkelser. Uden at slutte sig til bevægelsen fik M. i sit barndomshjem stærke positive indtryk af grundtvigsk livssyn og det åndelige klima det skabte. Han lærte at respektere mennesker uden for sit eget sociale lag og var altid på vagt over for nedladende vurderinger af "almuen". Tilskyndet af Grundtvigrenæssancen under besættelsen kvitterede han senere for sin åndelige fædrenearv med bogen Grundtvig som Samtidshistoriker, 1950 hvor han kritisk og med nøgtern sympati kortlagde væsentlige sider af Grundtvigs tankeverden. – M. blev student 1899, begyndte efter sin fars "bestemte ønske" at studere teologi, brød af efter et par år og blev 1908 cand.mag. med historie som hovedfag, dansk og engelsk som bifag; hele sit liv var han engelsk orienteret. Han ernærede sig i en årrække som gymnasielærer og som journalist med speciale i international politik. Han skrev fortrinsvis i blade og tidsskrifter af konservativ farve (bl.a. Harald Nielsens (1879-1957) Ugens Tilskuer). 1916-31 (med en afbrydelse 1918-19 da han var pressekonsulent ved gesandtskabet i London) var han Kbh.skorrespondent til The Times. 1921-35 var han knyttet til Berlingske Tidende, til 1934 som udenrigsredaktør. Han så gerne døgnets begivenheder i historisk perspektiv og fik efterhånden et omfattende kendskab især til Englands nyeste historie og international politik i 18- og 1900-tallet. En del af sin viden udmøntede han i skrifter med populær form. Betydeligst er den for sin tid fortrinlige oversigt over mellemkrigsårenes verdenshistorie Femten Aar fra Freden, 1934 (siden ajourført til 1939), for en stor del et førstehåndsarbejde. Værkets undertitel er Et Stykke Samtidshistorie; inden for denne nye disciplin var M. herhjemme pioner. M.s første videnskabelige arbejde er en stor undersøgelse af forholdet mellem England og Danmark-Norge 1807 (Historisk Tidsskrift 1912). Den gav ham anseelse som en talentfuld kritisk forsker i diplomatisk historie. Men i den følgende menneskealder udgav han kun få og små egentlig videnskabelige afhandlinger. Først fra 1935 da han besluttede at leve som uafhængig forsker og skribent kunne han i højere grad samle sig om forskningen; han fortsatte dog tillige sit populær-historiske forfatterskab (bl.a. Det var i 48, 1949) og skrev stadig om aktuelle emner (bl.a. udenrigspolitiske oversigter i Gads danske Magasin under og efter besættelsen). Hans hovedforskningsområde blev Nordens politiske historie i 1850'erne og -60'erne. De vigtigste resultater af hans studier er to fremragende værker der bragte mange omvurderinger af personer og politik. Det første Skandinavisk Stræben og svensk Politik omkring 1860, 1948 er klargørende ved M.s skelnen mellem den egentlige skandinavisme og den svenske støttepolitik over for Danmark som i udenrigsminister L. Manderstroms udformning alene byggede på svenske interessehensyn; denne politiks tvetydighed og mangel på sammenhæng påvises og forklares. 1958, i M.s 80. år, satte hans gamle interesse for det dansk-tyske forhold og Sønderjylland (hvor han i grænsespørgsmålet fulgte H. P. Hanssen) frugt i Helstatens Fald 1855-64 I–II. Det er M.s betydeligste arbejde, resultatet af mange års forskning og grublen, og trods kritikken af C. C. Hall et stort defensorat for hans politik. Til de to værker slutter sig en række afhandlinger i danske og svenske historiske tidsskrifter, den vigtigste Det engelske kabinet og den dansk-tyske strid 1863-64 (Historisk tidsskrift 1954). Til samme tidsskrift skrev han en række vægtige anmeldelser. M. var som videnskabsmand udpræget arkivforsker. Det var de mange i nyere tid tilgængeliggjorte privatarkiver der tillod ham at analysere de indre brydninger i fx den engelske og svenske regering før og under krigen 1864. Til at fortolke kilderne havde han bedre forudsætninger end de fleste politiske historikere. Han kendte et gesandtskab indefra og vidste hvordan en avis bliver til. I sine bedste arbejder viser han både psykologisk skarpsyn og hvad han kaldte "politisk verdenserfaring". Hans skrifter er dog ikke blot herved og ved deres faste, undertiden kantede form og stil præget af hans ejendommelige personlighed. Han ville vurdere det der skete og dem der var med i det. Hans redegørelse for handlingsforløbet og hans mange skarpttegnede portrætter oplives jævnlig af hans meningsytringer, anerkendende, sarkastiske eller fordømmende. "De døde skylder man kun sandheden", sagde han, men et stærkt temperament slår igennem i karakteristikken af dem, han ikke kunne lide, fx D. G. Monrad – og dem han blev indtaget i, som Hall og den svenske gesandt i Kbh., Hugo Hamilton. Han har adskillige hib til blåøjede verdensforbedrere og til den politiske dogmatisme og "mellemfolkelige nævenyttighed" som han vistnok især mente at finde hos udenlandske liberale og hjemlige radikale. – M. var som sin far en uforfærdet og meget selvstændig mand. I den mundtlige og skriftlige debat virkede han ofte stejl, men hans meninger var, skønt afgjorte og i reglen fremsat uden persons anseelse, ingenlunde urokkelige. Ordene "kendsgerningernes mand" som han brugte om N. F. S. Grundtvig betegner vistnok et ideal som han i sin forskning og sit liv ville følge, og som han jævnlig vejede personer i fortid og samtid mod. Hans samlinger til nyere historie, ialt 129 pk., blev 1961 afleveret til Rigsarkivet. Medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1957. Æresdoktor ved Kbh.s univ. 1958.

Familie

Forældre: sognepræst Otto M. (1831-1915) og Johanne F. Holm (1844-1932). Gift 5.3.1912 i Gylling med oversætter Aslaug Mikkelsen (Aslaug Møller), født 19.8.1876 i Vester Brønderslev, død 4.4.1964 i Virum, d. af sløjdinspektør Aksel Mikkelsen (-Løth) (1849-1929) og Maren Nielsen (1846-1934).

Udnævnelser

R. 1927.

Ikonografi

Klippet silhouet (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1959 168-70. – Povl Bagge i Hist. t. ll.r.VI, 1960-62 105-10 (anm. af M.s Helstatens fald). Samme sst. 12.r.l, 1963– 66 137-40. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark. (breve i P. Stavnstrups arkiv). Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Berlingske Tidende
fra 2011 Berlingske , dansk avis, grundlagt ...Artikel i Den Store Danske
journalist
medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagbla ...Artikel i Den Store Danske
Odder
by i Østjylland, ca. 20 km syd for Aarhus; 11 4 ...Artikel i Den Store Danske
defensorat
(se defensor ), stilling, som forsvarer; forsvarsta ...Artikel i Den Store Danske
historiker
(af lat. historicus ), person, der studerer histori ...Artikel i Den Store Danske
konservativ
(fr. conservatif , af lat. conservativus ), som øn ...Artikel i Den Store Danske
gesandtskab
(jf. ty. Gesandtschaft ), en gesandts embedsbolig o ...Artikel i Den Store Danske
udenrigsminister
minister med et lands udenrigstjeneste som ansva ...Artikel i Den Store Danske
Rigsarkivet
siden 1889 navnet på statens centrale arkiv i ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PBag
18/07/2011
  • Læst 785 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki