Harald Jørgensen, Alfred Harald Jørgensen, 3.1.1907-27.1.2009, historiker, landsarkivar. Født i Ålborg. J. blev student 1925 (Viborg) og 1930 cand.mag. i historie og dansk. 1927–36 var han knyttet til Institut for historie og samfundsøkonomi og 1932 vandt han universitetets guldmedalje for en afhandling om J. S. Møstirig. 1934 blev J. arkivar ved Rigsarkivet. Sammen med Johan Hvidtfeldt gennemgik han 1947–48 tyske arkiver i Berlin for Den parlamentariske kommission og Rigsarkivet. 1956 blev han overarkivar sst. og 1962–77 var han landsarkivar ved Landsarkivet for Sjælland. J. har taget levende del i det arkivfaglige organisationsarbejde, ikke mindst i international sammenhæng, og han er æresmedlem af den internationale arkivorganisation CIA. Som arkivchef har J. udfoldet beslutsomhed og betydelig administrativ sans, mens hans kassationspolitik har været omdiskuteret. – Som historiker har J. beskæftiget sig med et bredt spektrum af 1800- og 1900-tallets danske historie, især pressefor-hold, social- og administrationshistorie samt sønderjyske emner. Af hans meget omfattende produktion skal nævnes Studier over det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede, 1940, Det Classenske Fideikommis (s.m. F. Skrubbeltrang), 1942 disputatsen Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799–1848, 1944, biografien C. N. David, 1950, Tidsskriftspressen i Danmark indtil 1848, 1951. Det moderne Finland, 1952, Det moderne Norge, 1955 og Genforeningens statspolitiske baggrund, 1970. I rigsarkivets tjeneste 1934–62, 1977, rummer en levende skildring af dansk arkivvæsens udvikling ud fra forfatterens oplevelser. Desuden har J. redigeret København fra Boplads til Storby, 1948 samt bidraget til en lang række samleværker, jubilæumsskrifter og han har offentliggjort et stort antal tidsskriftartikler. J. har næppe som historiker brudt nye veje, men har i kraft af sin meget store arbejdsevne på en række felter bidraget til kortlægning af sider af nyere dansk historie. Som historieskriver har han rådet over en let, ofte journalistisk præget pen. Også som udgiver har J. været meget virksom, bl.a. med A. D. Jørgensens Breve, 1939, Statsrådets forhandlinger 1848–63 I-XII, 1954–76, To ungdomsvenner, 1962 og Tre venstremænd, 1962 samt J. P. Trap: Fra fire kongers tid, 1966–67. Fra 1941 har han været dansk redaktør af Nordisk tidsskrift, fra 1956 Nordisk arkivnyt og 1955–60 fagbladet Pressen.
Forældre: auditør, amtsfuldmægtig, senere højesteretspræsident Troels G. J. (1874–1970) og Emmy A. Meyer (1885–1909). Gift 1. gang 28.2.1932 i Haderslev (b.v.) med Anna Elisabeth Iversen, født 3.1.1910 i Randers (gift 2. gang 1939 med redaktør Hans Skodstrup Johansen, født 1907), d. af gymnastiklærer Niels Jensen I. (født 1877) og Nicoline Sørensen (1879–1921). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 13.9.1936 i Humlebæk med Anna Harriet Thayssen, født 10.12.1911 på Frbg., d. af cand.mag., senere lektor Ove T. (1882–1947) og Harriet Kjelgaard Nielsen (1884–1968).
R. 1961. R1. 1973. K. 1976.
Foto.
Bibliografi i Nord. arkivstudier, tilegnet H. J., 1977 387–407. – Selvbiografi i Acta Jutlandica 1943–44 101f. H. J.: I rigsark.s tjeneste, 1978. – Johan Hvidtfeldt i Nord. arkivstudier, 1977 23–29. H. J. i Fortid og nutid XXVIII, 1980. H.J. i Fra Viborg amt, 1980 105–44.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki