Jørgen Olrik, 10.8.1875-4.5.1941, historiker. Født på Frbg, død i Charlottenlund, urne på Ordrup kgd. O. blev student 1892 fra Metropolitanskolen og 1898 cand. mag. med historie som hovedfag og græsk og latin som bifag. Han fik stærk indflydelse af Kr. Erslev og Johs. Steenstrup samt af sin åndeligt og kunstnerisk interesserede familiekreds, ikke mindst broderen Axel. Allerede som student blev han 1894 assistent ved Dansk folkemuseum og fra 1897 desuden ved Nationalmuseets 2. afd. hvor han uden egentlig ansættelse arbejdede en snes år. 1910 blev han inspektør ved folkemuseet og fra 1920 ved Bernhard Olsens afgang administrerende inspektør sst. hvor en væsentlig opgave blev folkemuseets og Frilandsmuseets sammenslutning med og det førstnævntes overflytning til Nationalmuseets nybygning efter at folkemuseet et kortere åremål havde haft til huse i Kunstindustrimuseets loftsetage. – Som alle museumsmænd af den ældre generation var O. selvlært, men opnåede gennem et mangeårigt registreringsarbejde af museets samlinger et indgående kendskab til den materielle kultur fra renæssancen og fremefter, nedlagt i en række vigtige arbejder over dansk sølv som Drikkehorn og Sølvløj fra Middelalder og Renaissance, 1909, Danske Sølvarbejder fra Renaissancen til vore Dage, 1915 og den meget forøgede udgave af Bernhard Olsens mærkebog Danske Guldsmedes Mærker, 1919 samt andre grene af dansk kunstindustri som jernovne og tin publiceret i Tidsskrift for Industri. Hertil slutter sig den vigtige Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden, 1903, et uddrag af byens skifteprotokoller. O. var desuden velbevandret i almuekulturen og var fra 1908 medlem af Foreningen Danmarks folkeminder i hvis skriftrække han udgav Livet i Klokkergaarden, 1909 og den fyldigt kommenterede oversættelse af Erik Pontoppidans Everriculum (Fejekosf), 1923. Som museumsmand deltog O. i en række nordiske og internationale kongresser i 1920'erne og 30'erne med folkloristiske emner.

For Udvalget for folkeoplysningens fremme oversatte O. Saxo (Sakses Danesaga I–IV, 1908-12) hvor han med held gengav Saxos stil i en gammeldags sprogtone. 1913 var han stiftende medlem af Det danske sprog- og litteraturselskab for hvilket han sammen med Hans Ræder besørgede en nyudgave af Saxo (1931) forberedt gennem talrige afhandlinger i Historisk Tidsskrift. For udgavens omstridte tekstrettelser har han gjort rede i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 1930. For Sprog- og litteraturselskabet har O. endvidere udsendt oversættelsen af Chr. Falsters Amoenitates (Lærdoms Lystgaard) i tre bind, 1919-20 og en samling af danske folkebøger fra 16. og 17. årh. (1919ff.), og desuden for Selskabet for hist. kildeskrifters oversættelse flere kilder til Danmarks middelalderhistorie som han har behandlet i Det danske Folks Historie, 1927 for perioden 1241-1439, i Sønderjyllands Historie, 1937 perioden 1241-1459 og samme tidsafsnit i Schultz Danmarkshistorie, 1941. -Medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1927, sekretær i samme 1936, formand for Foreningen Danmarks folkeminder 1935, formand for Selskabet for dansk kulturhistorie 1938.

Familie

Forældre: maler og billedhugger Henrik O. (1830-90) og Hermina Valentiner (1839-1917). Gift 1.11.1898 i Skt. Jørgens sg., Svendborg med Hedevig Louise West, født 29.1.1868 på Egelund, Diernisse sg., død 6.11.1943 i Charlottenlund, d. af skovrider Carl Emil W. (1833-1909) og Caroline Christiane Johanne Louise Krohn (1843-1924). – Bror til Axel Olrik, Dagmar Olrik, Eyvind Olrik og Hans Olrik.

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1939.

Ikonografi

Tegn. af H. Olrik, 1878, mal. af samme, 1882. Foto.

Bibliografi

Chr. Axel Jensen i Kulturminder, 1942-43 9-12; bibliografi sst. 166-74. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig