Dansk Biografisk Leksikon

J.O. Arhnung

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.O. Arhnung, Jens Otto Roepstorff Arhnung,  18.3.1892-18.5.1968, historiker. Født i Nykøbing M, død i Roskilde, begravet sst. (Skt. Ibs kgd.). A. blev student 1911 fra Helsingør og begyndte at læse medicin men skiftede hurtigt til historie og blev cand.mag. 1919. Kr. Erslev og Erik Arup fik særlig betydning for hans udvikling som historiker, men det blev bestemmende for ham at han 1921 blev adjunkt ved Roskilde katedralskole (1936–57 lektor) og dermed nabo til domkirken. Fra 1931 virkede han tillige som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek. Han tog snart arven op efter Johs. Lindbæk og efter 15 års flittigt virke kom det omfattende og banebrydende arbejde inden for dansk middelalderlig kirkeorganisationshistorie Roskilde Domkapitels Historie I. Tiden indtil 1416, for hvilket han 1937 erhvervede den filosofiske doktorgrad. Hele værket var planlagt til 4 bind, men efter kraftanstrengelsen med disputatsen lykkedes det aldrig A. at afse tid og kræfter fra skolegerningen til at fuldføre udgivelsen. Han fortsatte dog støt studiet af ældre roskildensisk kirkehistorie og havde i 1940'erne nært samarbejde med institutionen "Danmarks Kirker". 1944 udkom det første Roskilde-bind hvor de historiske indledninger til såvel bestående som forsvundne Roskildekirker byggede på A.s manuskript. Til domkirkebindene, 1951, leverede han et omfattende materiale, mens de egentlige mål stadig lå langt forude. Som konsekvens heraf tog han 1957 sin afsked fra skolen da han fyldte 65, i erkendelse af at fortsat forskning og udgivelse ville kræve alle hans kræfter. C. A. Christensens udgivelse af Roskildebispens jordebog 1956 inspirerede A. til at genoptage sit tidligere arbejde med domkapitlets jordebog. Han blev nu optaget som medlem af Kildeskriftselskabet og 1965 kom Roskilde domkapitels jordebog 1568, som en parallel til C. A. Christensens udgave, men derudover forsynet med en righoldig kommentar, således at godshistorien i store træk var fuldført. S.å. kom et specielt bind i domkapitelhistorien De hellige tre kongers kapel, idet denne institution 1459–1536 nok var en del af domkirken, men dog en enhed for sig. Denne bog bringer en række fine iagttagelser og nytolkninger i forhold til fremstillingen i Danmarks Kirker. På et enkelt punkt er A. nok for fantasifuld, hans teori om Bernt Notke som inspirator for udførelsen af kalkmalerierne holder næppe stik. Han erkendte nu, at han ikke alene kunne gennemføre resten af sin plan og fik fra Kirkehistorisk institut det råd at færdiggøre mest muligt af de udarbejdede kladder med det resultat at der ved A.s død fandtes et trykklart manuskript til Roskilde domkapitels historie II 1416–1536 (udg. 1970 af Troels Dahlerup). Bindet omfatter udover bispestolens og kapitlets almindelige historie kun enkelte specielle afsnit hvoraf redegørelsen for administrationen af domkirkens særformue "fabrica" bør fremhæves. Selv om A.s store værk forblev en torso nåede han takket være sin koncentration om ét bestemt hovedtema meget langt, ikke mindst når man betænker at størstedelen af arbejdet blev gjort i fritiden. For den grundige historieforsker må man nemlig ikke glemme historielæreren. Den også af ydre beskedne, stilfærdige mand havde en egen evne til at engagere eleverne. I en tid da gymnasieskolens undervisningsplaner var ret snævert afstukne blev han en foregangsmand ved at henlægge en del af historieundervisningen til domkirkebygningen, og sammen med rektor Peter Ilsøe lykkedes det ham at få accepteret som et særligt Roskildefag, at der blev undervist og eksamineret i Roskilde domkirkes historie. Han har givet en hel generation af Roskildestudenter uforglemmelige oplevelser og været årsag til at flere af dem på universitetet valgte historiestudiet fremfor andre fag.

Familie

Forældre: realskolebestyrer, cand. teol. Axel Raphael Hansen (1854–1931) og Ida Augusta Kristiane Lawaetz (1857–1936). Navneforandring 18.8.1910. Gift 4.8. 1922 i Nykøbing F. med Ellen Damsgaard, født 12.10. 1898 i Brædstrup, død 2.2.1973 i Roskilde, d. af sygehuslæge i Brædstrup, senere amtslæge for Lolland-Falster Søren D. (1859–1929) og Alexandrine Pouline Petersen (1864–1928).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ., nov. 1937 176f. – Studenterne 1911, 1936 256f. – Papirer i Inst. for dansk kirkehist. (Kbh.s univ.).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
historiker
(af lat. historicus ), person, der studerer histori ...Artikel i Den Store Danske
Bernt Notke
ca. 1440-1509, tysk maler og billedskærer. Fr ...Artikel i Den Store Danske
Troels Dahlerup
1925-2006, dansk historiker, dr.theol. 1968. Dahleru ...Artikel i Den Store Danske
katedralskole
tidligere også kaldt  domskole eller kapitelsk ...Artikel i Den Store Danske
inspirator
(af lat. inspiratus , af inspirare ), en, der insp ...Artikel i Den Store Danske
Danmarks Kirker
bogværk anlagt af museumsdirektør Mouritz Macke ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
TJx
17/07/2011
  • Læst 365 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki