N. Outzen, Nicolaus Outzen, 31.1.1752-5.12.1826, historiker, filolog. Født i Terkelsbøl, Tinglev sg., Tønder amt, død i Breklum, begravet sst. Ved faderens tidlige død tog O.s mor med sine børn hjem til sine forældre der boede i samme sogn. Her voksede drengen op og tog senere slægtsnavnet O. der skal stamme fra moderens familie. Allerede tidligt viste O. lyst og evner til at læse; endnu før han blev konfirmeret holdt han skole om vinteren, senere hele året og måtte på grund af familiens små kår fortsætte dermed til sit 20. år. Først da begyndte han, hjulpet af forskellige præster, at forberede sig til universitetet. Efter to års forberedelse tog han 1774 til Kiel hvor han i tre år studerede teologi og sprog. Fra 1777 var han huslærer hos pastor Balthasar Münter i Kbh. og tog først teologisk embedseksamen i Slesvig 1779. Igen var han huslærer et par år, blev 1782 diakon i Burg på Femern og 1787 præst i Breklum hvor han virkede til sin død. O.s videnskabelige interesser står i nøje forbindelse med hans herkomst og de omgivelser han levede i: han var dansk af fødsel, men kom i Breklum i berøring både med frisisk og plattysk, derfor blev ganske naturligt Slesvigs blandede sproglige og etnografiske forhold, især Nordfrisernes historie og sprog, den væsentlige genstand for hans studier. O. vil bevise ved alle mulige midler, specielt ad sproglig vej, at kimbrerne, den jyske halvøs oprindelige befolkning var frisere der først senere nord for Ejderen var blevet trængt tilbage af danskerne; og syd for Ejderen finder O. i ditmarsisk endnu tydelige spor af frisisk oprindelse. Disse tanker offentliggjorde han dels i en række tidsskriftartikler (især i Kieler Blatter og Staatsbürgerliches Magazin) og som selvstændige bøger (Untersuchungen über die denkwürdigsten Alterthümer Schleswigs und des Dannewerks, 1826; prisskriftet Die dänische Sprache im Herzogthum Schleswig, 1819). I mange år samlede O. stof til en sønderjysk ordbog, hvilket efter hans død overgik til C. Molbech til brug ved udarbejdelsen af Dansk Dialectlexikon. Det efterladte materiale til en nordfrisisk ordbog blev derimod udgivet af L. Engelstoft og C. Molbech (Glossarium der friesischen Sprache, 1837). Alle O.s arbejder vidner om stor lærdom og megen flid, men virker trættende ved deres omstændelige form. Hans historiske og etnologiske teorier holder ikke stik, og hans etymologiske udredninger er nu uden værdi; dog har flere af hans skrifter endnu interesse på grund af det stof de fremlægger. Det er især tilfældet med det frisiske glossar der, selv om mange former er uklare med hensyn til lydforhold og forekomst, giver værdifulde oplysninger om dialekter der nu næsten er uddøde.

Familie

Forældre: hjulmand Jes Nissen (død ca. 1755) og Maren Rasmusdatter (død 1791). Gift 1. gang 13.6.1783 i Rinkenæs med Catharina Elisabeth Frantsen, født 16.11.1749 i Kværs, død 7.3.1799 i Breklum, d. af gårdejer i Rinkenæs Jørgen F. (ca. 1694-1758) og Cathrine Rode (1709-75). Gift 2. gang 1802 med Sophia Magdalena Petersen, født 24.3.1755 i Broager, død 30.6.1844, d. af sognepræst Laurentius P. (1717-85) og Anna Sophia Blechingberg (1716-62, gift 1. gang 1741 med pastor adjunctus i Broager Philip Harboe, 1707-44).

Bibliografi

Fædrenelandsk nekrolog for 1826, udg. Fr. Thaarup, 1844 478-81. Vello Helk i Fund og forskn. XXIV, 1979-80 153 160 164 171.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig