P.V. Jacobsen

P.V. Jacobsen, Peder Vilhelm Jacobsen, 21.12.1799-13.5.1848, historiker, forfatter. Født i Kbh. (Trin.), død i Kbh., begravet på Frbg. J. blev student 1817 fra Metropolitanskolen, cand.jur. 1820, s.å. volontær i danske kancelli, kancellist 1829 (fra 1831 med titlen kancellisekretær); 1833 udnævntes han til surnummerær assessor i landsover- samt hof- og stadsretten, 1836 virkelig assessor sst., men opgav 1841 dommervirksomheden som tog for stærkt på hans nerver, og ansattes s.å. som kommitteret i rentekammeret. Efter Studenterforeningens stiftelse 1820 var han 1820–29 en af dens seniorer; hans nærmeste venner var Henrik Hertz, C. A. Thortsen, Chr. Winther og P. C. Adler med hvem han havde æstetiske interesser og synspunkter fælles. Som andre af sine samtidige forelskede J. sig i Johanne Luise Pätges (Heiberg) og da følelsens håbløshed gik op for ham gennemlevede han 1827–28 en sjælelig krise, hvis årsag ikke ikke var vedkommende ukendt.

Som jurist havde J. særlig interesse for retshistorien, og dette førte ham ind på videregående historiske undersøgelser. Ved i embeds medfør at blive bekendt med kancelliets ældste registranter så han hvilken fylde af hidtil så godt som upåagtede oplysninger her forelå til kundskab om ældre tiders samfundsforhold. Han satte sig da som mål at skildre Danmarks indre historie under Christian III og Frederik II på grundlag af periodens eget kildestof og uden henblik på forudgående eller efterfølgende tilstande. I Juridisk Tidsskrift skrev han 1831 om selvejergods og dets overgang til fæste; derefter kom som selvstændig bog 1833 en fremstilling af skattevæsenet og efter stiftelsen 1839 af Historisk forening, af hvis bestyrelse han straks blev medlem, en række afhandlinger i Historisk Tidsskrift: om de kongelige nathold, borgerlejer og gæsteri; om forskellige sider af personal- og tids-historien, herunder om skuespil og skuespilopførelser; om købstædernes borgervæbning og deltagelse i krigsvæsenet; om falkevæsen og falkejagt; i Danske Magazin offentliggjorde han desuden 1844 Helsingørs kæmnerregnskab for 1577 og ledsagede det med righoldige anmærkninger. Gennem hele denne sin virksomhed blev J. en, også af eftertiden, højt skattet foregangsmand for studiet af Danmarks indre historie, ikke mindst købstædernes. Ungdommens æstetiske interesser havde J. dog ikke helt lagt på hylden. 1832 skrev han under titlen Mødet i Dyrehaven en novellistisk, for eftertiden så temmelig interesseløs indledning til vennen Hertz' Anonym Nytaarsgave og 1836 et oprindelig for studenterforeningen bestemt lystspil Eventyr i Fastelavn, der 1845 opførtes på Det kgl. teater uden at gøre lykke hvad det heller ikke fortjente. Virkelig interesse knytter sig derimod til skuespillet Trolddom (trykt 1847, 3. opl. 1890) hvis handling er henlagt til Helsingør i året 1564 og har lånt træk af tidens hekseprocesakter. Som sine franske yndlingsforfattere – i breve nævner han med beundring folk som H. de Balzac, P. Mérimée og Paul Lacroix – var J. tilhænger af en objektiv digtning der lader virkeligheden træde frem som den er, uformidlet af sentimentale følelser. Dette har han villet realisere i sit drama, men indtrykket svækkes i nogen grad ved tre afbødende slutningsreplikker, som han af hensyn til publikum tilføjede efter en vens (vistnok Hertz') henstilling. Alligevel rummer det mere af svundne tiders ånd og tankegang end Elverhøj og Svend Dyrings Hus, arbejder som det i øvrigt poetisk og teknisk er underlegent. Ved premieren på Det kgl. teater 19.11.1847 fremkaldte det stærke mishagsytringer og oplevede trods Michael Wiehes og fru Heibergs fortrinlige spil kun fem opførelser; flere blev det heller til del, da det 1896 genoptoges. – Som brevskriver var J. i besiddelse af sarkastisk lune og megen iagttagelsesevne. – Det menes at Søren Kierkegaard har brugt J. som model for assessor Wilhelm i Enten – Eller. – Justitsråd 1841. Etatsråd 1845.