P. Lauridsen, Peter Lauridsen, 14.9.1846-13.5.1923, historiker. Født i Jegerup ved Haderslev, død i Kbh., begravet i Roskilde. L. gik i landsbyskolen og kom 1863 på Tønder seminarium hvorfra han dimitteredes tre år senere. Da han ikke ville aflægge ed til den preussiske konge opterede han for Danmark, rejste til Kbh. og besluttede sig for at blive historiker. Et års tid boede han hos Orla Lehmann mens han fulgte historiske og sproglige forelæsninger. L. ernærede sig de kommende år ved forskellig lærervirksomhed, men 1877 ansattes han i Kbh.s skolevæsen. Han blev 1890 viceinspektør og var 1892–1919 inspektør ved Husumgades skole. Selv om hans hovedindsats kom til at ligge som historiker nåede L. også en anerkendt position i lærerkredse.

1883 udgav L. Jens Munks Navigatio septentrionalis (Jens Munks rejse) og to år senere Vitus Jonassen Bering og de russiske Opdagelsesrejser, til hvilken han bl.a. havde samlet materiale i russiske arkiver. Afhandlingen Kartografen Johannes Mejer (Hist. Tidsskr. 6.r. I, 1888) blev et pionerarbejde i dansk kartografis historie. Efterhånden samlede han sig særlig om to emner, dels tidlig agrarhistorie, dels sønderjyske forhold fra middelalderen og op til 1800-tallet. L. offentliggjorde en række undersøgelser om ældre landbrugsforhold, således Om gamle danske Landsbyformer (i Aarbøger for nord. Oldkyndighed, 1896), Den gamle danske Landsby (i Aarbog for da. Kulturhist., 1899) og Om Skyldjord eller terra in censu (Aarbøger for nord. Oldkyndighed, 1903) hvis resultater dog siden er bestridt af Henrik Larsen. Et større arbejde om bol, otting og mark guld fik han aldrig udsendt. L. var fra 1889 anonym medredaktør af Sønderjydske Aarbøger i hvilke han bl.a. 1893 publicerede en større undersøgelse Vort Folks Sydgrænse. Samarbejdet med A. D. Jørgensen gik dog ikke let, og senere i 1890erne fik L. en række af sine sønderjyske studier frem i Historisk Tidsskrift således Om dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland 6.r. VI, 1895 vendt mod R. Mejborgs opfattelse. Den store afhandling Mellem Slagene (Sønderjydske Aarbøger, 1899–1900, også særskilt) behandlede den nyeste sønderjyske historie, mens Slesvig og Kronen 1660–71, 1906, indviklede ham i en heftig polemik med Kr. Erslev. L.s ubestridte hovedværk er det store Da Sønderjylland vaagnede I-VIII, 1909–22. Denne skildring af den begyndende danske nationalitetsbevægelse i 1830erne og 1840erne er en af de store præstationer inden for nyere dansk historieskrivning. Senere forskning har vendt sig mod L.s vurderinger og domme, således den meget negative over L. Skau, og den sociale og økonomiske baggrund er stedmoderligt behandlet. Men centreret omkring en række indgående personkarakteristikker lykkedes det L. at tegne et farverigt billede af den danske bevægelses første kampe. Forfatterens engagement og temperament får læseren til at fole begivenhederne som nærværende, ikke mindst er hans skildring af P. Hiort Lorenzens skæbne fremragende historieskrivning. – L., der allerede 1884 havde udtalt at Mellemslesvig og Angel var tabt for Danmark, spillede en vis, men ikke særlig fremtrædende rolle i det kbh.ske sønderjyske arbejde. I grænsediskussionen efter første verdenskrig tog han utvetydigt til orde for en grænsedragning efter nationalitetsprincippet.

L. var en ypperlig historiker med stort kendskab til kildematerialet og en fremstillingsevne af de sjældne. Han kunne i polemisk hensigt komme på vildspor i sin tolkning af kilderne men det kan ikke sløre at han med Da Sønderjylland vaagnede har leveret et enestående værk i dansk historieskrivning. – L. blev medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1908 og dr.phil.h.c. 1922.

Familie

Forældre: gårdejer Laurids L. (1811–92) og Maren Haugsted (1816–50). Gift 3.11.1880 i Helsingør med Kathinka (Katy) Augusta Bang, født 29.8.1855 i Frederikshavn, død 5.9.1928 i Kbh., d. af toldassistent, sidst i Helsingør, Niels B. (1807–72) og Maren Kirstine Nyholm (1819–96, gift 1. gang 1838 med skipper Hans Meelhuus Svendsen, 1807–47).

Udnævnelser

R. 1917.

Ikonografi

Relief af Johs. Mølgaard, 1918. Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1922. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1923 85–88. A. D. Jørgensen: Breve, 1939 224–88. – Hans Olrik i Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin I, 1913 132–34. A. Linvald i Hist. t. 9.r.III, 1923 99–101. Samme i Sprogforen.s almanak 1924, 1923 97–101. Samme: Kong Chr. VIII. Den unge prins, 1943 23–26. Kn. Fabricius i Grænsevagten V, 1923 393–98. H. V. Gregersen i Sønderjyske årbøger, 1969 166–79. Sønderjyske historikere efter 1864, red. J. Hvidtfeldt m.fl., 1976 89–91. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig