Vilhjálmur Finsen

Vilhjálmur Finsen, Vilhjálmur Ludvig Finsen, 1.4.1823-23.6.1892, retshistoriker. Født i Reykjavík, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). F. blev student 1841 fra Bessastaðir skole, cand. jur. 1846, modtog universitetets guldmedalje 1848 for en afhandling Fremstilling af den islandske Familieret efter Grágás, i omarbejdet og udvidet stand trykt i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1849 og 1850, blev 1851 sysselmand i Kjósar og sysselmand samt herredsdommer i Gullbringu syssel, 1852 landfoged i Island og byfoged i Reykjavik, 1860 dommer i overretten i Viborg, 1868 i den kgl. landsover- samt hof- og stadsret, 1871-88 i højesteret, blev dr.jur.h.c. 1879, medlem af Videnskabernes selskab 1884 og af den Arnamagnæanske kommission 1871. 1853-60 var han kongeudnævnt altingsmand.

Historiske og juridiske evner havde F. taget i arv efter den begavede slægt han tilhørte, påvirkning af nogen bestemt skole eller lærer spores ikke hos ham, hans naturlige anlæg viste ham vej, men A. F. Krieger gav ham stødet i den rigtige retning. F.s udgave og oversættelse af Grágás. Islændernes Lovbog i Fristatens Tid I–II, 1852, III-IV, 1870 Konungsbók, 1879 Staðarhólsbók og endelig 1883 stykker som findes i andre håndskrifter betød en videnskabelig landvinding, udført efter en rationel og konsekvent plan og metode lader den arnamagnæanske edition af 1829 langt tilbage; det omfattende og besværlige håndskriftstudium er gennemført med filologisk nøjagtighed og kritik. Lys og klarhed over hidtil dunkle punkter i den islandske rets historie og udvikling bragte F.s grundlæggende afhandlinger Om de islandske Love i Fristatstiden. I Anledning af Prof. Konrad Maurers Artikel "Graagaas" i Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Künste LXXVII 1-186 (Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1873. Også som særtryk), og Om den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner (Vidensk. selsk. skr. 1888). Kritisk og klart, skarpsindigt og omhyggeligt udredte F. i disse værker de lovgivende og dømmende myndigheders organisation og virkemåde i de behandlede tidsrum og hævdede – på adskillige punkter i hensynsfuld og urban polemik over for Konrad Maurer – at Grågåsen er et privat lovarbejde, og at sædvanen ikke har haft nogen væsentlig indflydelse i islandsk retsdannelse. Foruden at skrive nogle mindre afhandlinger – Um meðferð sakamálð og um kviðdáma i Ný Félagrit XI, 1851 og Om Teksten paa et Par Steder i Grágás i Arkiv for Nordisk Filologi II, 1885 – efterlod F. sig i håndskrift en fremstilling af den islandske retshistorie indtil fristatens undergang og norsk lovgivnings indførelse i 1200-tallet, men hans strenge selvkritik har affødt et bestemt forbud mod at manuskriptet offentliggøres. F. var et skarpt og logisk hoved. Med sit enestående kendskab til og sin indtrængende forståelse af de islandske retskilder har han mere end nogen anden nordisk forsker kortlagt denne del af retshistoriens territorium. – Kancelliråd 1854.