Bjørn Kornerup, Bjørn Stisgaard Kornerup, 8.5.1896-5.11.1957, kirkehistoriker. Født på Frbg, død sst., begravet Kornerup kgd. K. blev student 1914 fra Fr.borg, vandt 1919 universitetets guldmedalje for den teologiske prisopgave Augustins religiøse Udvikling indtil 391 og tog 1921 teologisk embedseksamen. 1921–25 virkede han ved Det kgl. bibliotek, De forenede kirkeskoler og Rigsarkivet, var 1925–27 underarkivar ved Landsarkivet i Viborg, derefter i samme stilling (fra 1931 arkivar II) ved Rigsarkivet. 1946 blev K. overarkivar og leder af Rigsarkivets 2. afdeling. 1951 udnævntes han til kgl. ordens-historiograf. – 1925 blev han bestyrelsesmedlem i Selskabet for Danmarks kirkehistorie, og det skyldes i væsentlig grad hans initiativ at Kirkehist. Samlinger igen er vakt til live (1933 ff.). 1928 tog han den teologiske doktorgrad, og 1936 deltog han med hæder i konkurrencen om et professorat i kirkehistorie uden dog at sejre.

K.s forfatterskab blev meget omfattende. Han skrev et stort antal artikler til tidsskrifter og leksika, bl.a. til 2. udg. af Dansk biografisk Leksikon. I mange år var han både redaktør af og hovedbidragyder til Kirkehist. Saml. Et hovedværk var den meget omhyggelige og grundige disputats Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928 (II udkom posthumt ved Vello Helk, 1968). Han gjorde sig fortjent som skolehistoriker, især med Frederiksborg Statsskoles Historie 1630–1830, 1933 og med Ribe Katedralskoles Historie I-II, 1947–52. Endvidere udsendte han en lang række kommenterede udgaver af historiske og kirkehistoriske tekster som fx Hans Tausens Oversættelse af de fem Mosebøger, 1932, Hans Tausens Postil I-II, 1934, J. P. Mynsters Visitatsdagbøger I-II, 1937, Biskop H. Martensens Breve I-III, 1955–57, Caspar Paludan-Müller. Et Udvalg af hans Optegnelser og Breve I-II, 1958. I anledning af Selskabet for dansk kirkehistories 100-års jubilæum skaffede K. midler til og forestod udgivelsen af den danske kirkes bekendelse og ordinans fra 1561: Confessio et ordinatio ecclesiarum Danicarum som udkom 1953. K. skrev samlede fremstillinger af 15- og 1600-tallets danske kirkehistorie i værket Den danske kirkes historie IV (fra reformationen til 1670) og V (oplysningstiden). K. var og følte sig vel også som H. F. Rørdams arvtager, selv om han langt overgik sin forgænger i akribi og kritisk metode. Hans foretrukne felt var lærdomshistorien i 16- og 1700-tallet hvorimod socialhistorien og den materielle historie ikke interesserede ham. Konflikter som ikke kunne skildres idéhistorisk befattede han sig ikke med. Når han skulle karakterisere sine biograferede personer, lagde han altid megen vægt på de pågældendes latin-kundskaber og evne til at udtrykke sig klart. – Medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1937.

Familie

Forældre: maler Valdemar K. (1865–1924) og Agnes M. Stisgaard (1866–99). Gift 15.6.1922 i Århus med Else Marie Carlsdatter Hansen, født 12.12.1897 i Laurbjerg, død 13.10.1973 i Gentofte, d. af sognepræst Niels Carl H. (1868–1910) og Hilda Augusta Lina Brincker (1872–1918).

Udnævnelser

R. 1948. R1. 1956.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Kirkehist. saml. 7.r.III, 1957–59, særnr. 21–57. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1929 104–06. – Kn. Banning i Kirkehist. saml. 7.r.III, 1957–59 393–406. Kn. Fabricius i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1957–58 109–17. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig