Christen Olivarius

Christen Olivarius,  1710-31.5.1745, kirkehistoriker. Født i Ørslev, Vester Flakkebjerg hrd, død sst., begravet sst. O. blev dimitteret fra Sorø skole 1728, havde 1731-34 plads på Valkendorfs kollegium og tog 1738 teologisk attestats. 1739 blev han personel kapellan i Førslev og Sneslev, og 1742 forflyttedes han i samme stilling til Ørslev og Bjerre idet han fik ret til at blive sin fars efterfølger. Han døde imidlertid før faderen. O. viste tidligt videnskabelige interesser, først vistnok for gammeltestamentlige emner, men snart gik han over til studiet af dansk kirke- og lærdomshistorie. I sin lange studietid havde han fri adgang til N. Foss', Erik Pontoppidans og især Hans Grams biblioteker og 1733-34 udgav han en første prøve af sine undersøgelser, De excommunicatione apud Danos morali, hvori han bl.a. meddelte uddrag af de utrykte sjællandske synodalmonita. 1736 havde O. haft i sinde at behandle Paulus Helie i en akademisk disputats, men først 1741 udsendte han en fyldig biografi De vita et scriptis Pauli Eliæ Carmelitce, vulgo Povel Vendekaabe. Han viser sig her som talentfuld discipel af Hans Grams kritiske skole, lægger lærdom og grundighed for dagen og formår at fremstille sine resultater klart og overskueligt. Skønt bogen nu må anses for forældet fortjener O. dog at mindes som C. T. Engelstofts og J. Oskar Andersens betydeligste forgænger i forskninger over den mest karakterfulde skikkelse fra vor reformationstid.