J. Oskar Andersen, Johannes Oskar Andersen, 15.5.1866-24.10.1959, kirkehistoriker, politiker. Født på Frbg, død på Frbg., begravet sst. A. blev student fra Schneekloths skole 1884 og cand.teol. 1890. Fra sin fader havde han arvet historisk interesse, og i studietiden påvirkedes han yderligere i historisk retning af Fr. Nielsen, Julius Lange og især af Kr. Erslev. Desuden dyrkede han ivrigt numismatik og arkæologi. 1892 vandt han universitetets guldmedalje for besvarelsen af en teologisk prisopgave om Holger Rosenkrantz den Lærde, og efter at have uddybet sine studier herover ved undersøgelser i udlandet udgav han 1896 Holger Rosenkrantz den Lærde, et skrift der er af grundlæggende betydning for forståelsen af danske kirkeforhold i første halvdel af 1600-tallet. S.å. blev A. knyttet til redaktionen af Kirkeleksikon for Norden (afsluttet 1929). 1900 deltog han i konkurrencen om professoratet i kirkehistorie efter Fr. Nielsen, men fik det ikke. 1901 fik han tilladelse til at holde forelæsninger over dansk kirkehistorie og kirkelig arkæologi, blev 1903 midlertidig lærer i kirkehistorie, 1908 docent i nordisk kirkehistorie, 1913 ekstraordinær og 1920 ordinær professor i kirkehistorie. 1917 kreeredes han til dr.teol. h.c, og 1929–30 var han universitetets rektor. Som universitetslærer har A. navnlig haft betydning ved gennem laboratorieøvelser at indføre sine disciple i det praktiske forskningsarbejde og ved at skole dem i den fra Kr. Erslev overtagne historiske metodelære. Side om side hermed udfoldede han en betydelig forfattervirksomhed. Efter at han 1901 havde udsendt sin konkurrenceafhandling om "Novatian" og 1905 – som frugt af en ny udenlandsrejse og til brug for Det kirkelige udvalg – bogen Kirkeorganisation udenlands samlede hans studier og skrifter sig hovedsagelig om Danmarks kirkehistorie, om end han ikke fik udgivet den helhedsfremstilling heraf han oprindelig havde påtænkt. Herhen hører – foruden en række værdifulde artikler i Kirkeleksikon – afhandlingerne Den tyske Original til "Peder Smid og Atser Bonde" (i Kirkehist. Saml., 5.r., IV, 1907–09), Fra Trankebarmissionens Begyndelsestid (i Nordisk Missionstidsskr., 1906), den tungt vejende redegørelse for den første reformationsbevægelse i Danmark Overfor Kirkebruddet (Univ. Festskr. nov. 1917), biografien af Bone Falch Rønne, 1921, den skarpsindige undersøgelse Er 1527 i retslig Henseende Epokeaaret i dansk Reformationshistorie? (Festskr. til Kr. Erslev, 1927) og Dansk Syn paa Fromhed og "Gudfrygtigheds Øvelse" i ældre luthersk Tid. Endelig må især nævnes hans Kingo-studier: Om Kingos Psalmedigtning (Dansk Kirkeliv, 1934) og De kirkehistoriske Kingo-Problemer (Kirkehist. Saml. 6.r.I, 1935) samt bogen Paulus Helie I, 1936. Disse arbejder der er rige på mangeartet kundskabsstof og originale synspunkter vidner om at A. i udpræget grad var realitetshistoriker. Som han havde forkærlighed for at beskæftige sig med "monumenter", således yndede han at betone de politiske, økonomiske og institutionelle forholds betydning også for åndshistorien, uden at dette dog udelukker en stor selvstændig interesse for det religiøse livs egenart. Særlig vægt lagde han desuden på at se den danske kirkes historie på baggrund af den almindelige europæiske udvikling. Medens den bredt anlagte, vel afrundede historieskrivning i mindre grad var A.s felt, var hans styrke fremfor alt skarp kildekritik og usædvanlig kombinationsevne. Han var medredaktør af Teologisk tidsskrift 1899–1938, og genoptog 1933 sammen med Bjørn Kornerup udgivelsen af Kirkehistoriske Samlinger som han var medredaktør af indtil 1949. Han var formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie 1913–49 samt medlem af en række videnskabelige selskaber i ind- og udland og æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Lund og Århus. For studiet af Danmarks kirkehistorie har han haft banebrydende betydning. Foruden sin videnskabelige gerning fandt A. tid til en omfattende politisk virksomhed. Hans interesse for en selvstændiggørelse af den danske folkekirke gennem en forfatning på bredkirkelig, demokratisk basis med baggrund i en stærkere udviklet menighedsbevidsthed førte ham til aktiv deltagelse i det politiske liv, og 1918 valgtes han i hovedstaden til folketinget som repræsentant for det konservative folkeparti. På rigsdagen og som medlem af de kirkelige udvalg af 1921 og 1928 bekæmpede A. ethvert forsøg på at omdanne folkekirken til "en borgerlig Indretning". Dette standpunkt var også bestemmende for hans holdning under forhandlingerne om kirkelovene af 1922, hvorunder han trådte i nært samarbejde med J. C. Christensen og sikrede denne sit partis støtte til vedtagelsen af disse love. Som medlem af rigsdagspartiernes sønderjyske udvalg 1919–20 medvirkede han i væsentlig grad til at skabe de politiske betingelser for gennemførelsen af den gældende frisindede kirke- og skole-lovgivning i de sønderjyske landsdele. Han beskæftigede sig desuden med mangfoldige andre spørgsmål af kulturel art og havde bl. a. sæde i kommissionerne til omordning af skolevæsenet (1919–23) og kunstakademiet (1920–21). En særlig interesse viede han teatersagen og var 1930– 32 medlem af Det kgl. teaters kontrolkomité. K.2

1930.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere sagfører, justitsråd Ole A. (1833–1905) og Anna Marie Petersen (1841–1908). Ugift. – Bror til P. O. A. A.

Ikonografi

Tegn., 1893. Portrætteret på Oscar Matthiesens mal., 1923, af den grundlovgivende rigsdag 1915 (folketinget) og på mal. af Aksel Jørgensen (Studentergården). Tegn af Jensenius, ca.1931. Mal. af Hugo Larsen, 1948 (Institut for kirkehistorie).

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh. univ., nov. 1918 147–54., nov. 1960 113–19. årbog for Kbh.s univ. 1900–01 680–87. Privatarkiv i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig