Torben Christensen

Torben Christensen, Christen Torben Christensen, 29.3.1921-8.9.1983, kirkehistoriker. Født i Esbjerg, død i Hørsholm, begravet Tårbæk kgd. C. blev student 1939 fra Esbjerg statsskole og teologisk kandidat 1946. Året før vandt han universitetets guldmedalje. Efter studierejser til England, Sverige og Schweiz 1946-48 var han en kort tid præst, men blev 1949 universitetsadjunkt ved Kbh.s universitet. 1954 udnævntes han til professor sst. med kirke- og dogmehistorie som hovedfag. C.s studier og forfatterskab har bevæget sig på flere områder. Prisopgavens Lutherstudium har senere sat frugt i den grundige udgivelse af bind IV af "Luthers skrifter i udvalg", 1964, men ellers har C. mest beskæftiget sig med oldkirken og 1800-tallet. En studie over S. T. Coleridge's religiøse udvikling (1949) fulgtes af disputatsen Logos og inkarnation. En studie i F.D. Maurices teologi, 1954, en skarpsindig analyse der påviser den platonske tankestruktur i Maurice's tænkning. Senere kom en stor og med rette internationalt anset undersøgelse hvori bl.a. en vigtig side af Maurice's kirkelige handlen er studeret Origin and History of Christian Socialism 1848-1854, 1962. Også disputatsen kom siden på engelsk (1972). Arbejdet med de kirkehistoriske forelæsninger vendte C.s interesse mod oldkirken. En første frugt af dette arbejde var den store bog Kristendommen og Imperium Romanum. Kirkens oprindelse og historie til. år 600, 1967. Omtrent samtidig planlagde han sammen med Sven Göransson, Uppsala, en ny kirkehistorisk håndbog. C. skrev 1. bind, Kyrkohistoria 1. Fra evangelium til den pavelige gudsstat, 1969. Foruden en fremstilling af oldkirken, der naturligt nok i det væsentlige er en forkortet gentagelse af det tidligere værk, rummer bindet en kyndig og velafvejet behandling af middelalderens kirkehistorie indtil ca. 1250. Samtidig fortsatte C. sine oldkirkelige studier. Nogle tidsskriftafhandlinger og bogen En kulturkamp: Romermagt, hedenskab og kristendom, 1970 forberedte således universitetsfestskriftet G. Galerius Valerius Maximinus. Studier over politik og religion i romerriget 305-13, 1974, et lærd og originalt bidrag til oldkirkens historie. I de senere år har C, formentlig bl.a. inspireret af et mangeårigt formandskab i Pathanmissionen, interesseret sig stærkt for kirkens forhold og historie i den tredje verden, og i Kyrkohistoria 3. Från västerns religion till vårldsreligion, 1976 hvoraf han har skrevet ca. 2/3, har han givet en omfattende oversigt over Afrikas, Asiens og Latinamerikas kirkehistorie i 1800- og 1900-tallet. C.s skandinaviske kontakter har medført at han hyppigt benyttes som medlem af fagkyndige udvalg og som gæsteforelæser i Sverige og Norge. Også hans internationale anseelse er betydelig. 1977 promoveredes han til æresdoktor i teologi i Uppsala.