F. Rønning

F. Rønning, Frederik Vilhelm Valdemar Rønning,  3.9.1851-10.4.1929, litteraturhistoriker. Født i Assens, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). R. blev student 1870 fra Odense, tog 1875 magisterkonferens i nordisk filologi og studerede 1880 et halvt år oldengelsk ved British Museum; 1883 erhvervede han den filosofiske doktorgrad for en afhandling om Beowulfskvadet. 1877–79 var han lærer ved højskolen på Skovgård i Ordrup, derefter ved kbh.ske skoler og kursus til 1898 da han udnævntes til undervisningsinspektør for realskolerne, en stilling han beklædte til 1924, og i hvilken han personlig vandt sig mange venner. Efter en lille bog 1883 om Grundtvig som æstetiker udgav han 1886–99 i tre dele (fire bind) Rationalismens tidsalder; værket der bærer vidne om omfattende studier, bedømmer 1700-tallets ideer og mænd mindre efter deres egne forudsætninger end ud fra 1800-årenes åndelige stade, navnlig Grundtvigs, til hvis retning R. folkeligt og kirkeligt hørte. Med benyttelse af væsentligst utrykt kildestof gav han 1904 bidrag til den grundtvigske slægts historie, og derefter fulgte, hvilende på et bredt grundlag af materiale, 1907–14 i fire bind (otte dele) en udførlig biografi af Grundtvig. Ved siden heraf leverede han levnedsskildringer af Rasmus Rask (1887), C. J. Brandt (1892) og B. S. Ingemann (1927) samt fortalte i Fire fynske Bøndersønner, 1898 om Rasmus Nyerup, Rask N. M. Petersen og Rasmus Nielsen. De to sidstnævnte bøger udgivet af Udvalget til folkeoplysnings fremme hvis formånd han var fra 1904 til sin død; for dette besørgede han desuden udgaver med gode indledninger bl.a. af Carsten Hauchs udvalgte digte (1890), Poul Møllers udvalgte arbejder (1893), begge med levnedsskildring, Blichers digte i udvalg (1899) samt de biografisk anlagte udvalg af Grundtvigs digte (1916) og Ingemanns (1919). Siden 1921 var han formand for styrelsen af den grundtvigske salmefond og den grundtvigske folkeskriftsfond; for denne sidste udgav han 1927 undertitlen N. F. S. Grundtvig som Tænker indledningen til Nordens Mythologi fra 1832 med en forklarende efterskrift. Opbyggeligt sigte havde skrifterne Efter Døden –, 1923 og Katolicisme – Protestantisme, 1924; i sit sidste arbejde Dansk Salmesang gennem Tiderne, 1928 beskæftigede han sig med den levende menighedssang. Som litteraturhistoriker havde R. for skik selv ved sine mindre arbejder at gå stoffet igennem fra grunden af. Det er således fortrinsvis egne undersøgelser han fremlægger, og derved har hans skrifter værdi også for dem der ikke deler helhedsopfattelsen; evne til gennem fremstillingen at rive læseren umiddelbart med havde han derimod i mindre grad.