Gotfred Rode

Gotfred Rode, Gotfred Benjamin Rode,  9.3.1830-12.9.1878, litteraturhistoriker, pædagog. Født på Vallø, død i Ordrup, begravet i Gentofte. R. levede de første år af sin barndom i Vallø indtil han ti år gammel blev sendt til Kbh. for at gå på Borgerdydskolen på Christianshavn hvor den litteraturkyndige og nationaltsindede bestyrer M. Hammerich kom til at betyde meget for drengen. Som 17-årig blev R. student, og stærkt betaget af begivenhederne omkring 1848 trådte han ind i et studenterliv der opfyldtes af skandinavistisk begejstring; han holdt taler til kammeraterne og digtede til deres møder. 1851 tog han anden eksamen. For at realisere sine nationale idealer søgte R. nu til Rødding hvor han virkede et år som lærer på højskolen i dansk, engelsk og musik, til stor tilfredshed for forstanderen Sofus Høgsbro som i den kun 21-årige R. kunne se stof til en fremtidig højskoleforstander. – Senere underviste R. på Herlufsholm (1859–61), ved Metropolitanskolen (1862–63) og fra 1862 i fem år ved N. Zahles skole hvor han forelskede sig i en af eleverne, Margrethe, Orla Lehmanns eneste barn. Dette satte fart i R.s litterære karriere. Hidtil havde han udgivet Kingos Aandeligt Sjungechor, 1856, Holbergs Moralske Tanker, 1859 og Heltindehistorier, 1861, og selv havde han udsendt Digte og Sange, 1857 og Fortællinger og Vers for Større og Mindre, 1858, ydermere anmeldte han litteratur i Fædrelandet. Men Orla Lehmann ville se en fuldført universitetsuddannelse før han ville give sit samtykke til ægteskabet; og 1864 blev R. magister, og to år senere doktor på afhandlingen Renaissancens tidligste Eftervirkning paa dansk poetisk Literaturåer vurderedes som et originalt og dygtigt arbejde.

R.s og Margrethe Rodes hjem med de to små sønner, Ove og Helge, blev centrum for en stor vennekreds af grundtvigianere og nationalliberale. Bjørnstjerne Bjørnson, Carl Ploug, C. Hostrup, Chr. Richardt, Natalie Zahle, Fr. Jungersen og Johan Borup var jævnligt blandt gæsterne. Efter Orla Lehmanns død blev ægteparret meget velhavende, og de besluttede nu at omdanne deres landsted Skovgård i Ordrup til en højskole som skulle præges af Grundtvigs og Rasmus Nielsens tanker, og give en videregående uddannelse end højskolerne ellers tilbød, sigte i retning af "skolen i Soer". Skolen indviedes 1874, og to år senere udvidedes deri med et artiumskursus som efter R.s død fortsatte som Døckers studenterkursus der nu er gået op i Statens kursus til studentereksamen. – Skovgård højskole fik kun en kort tilværelse. De de to meget forskellige ægtefæller skiltes 1877, og Margrethe Rode som havde været det festlige midtpunkt i skolen og hjemmet drog udenlands fik R. et knæk han ikke kom over, og da han året efter døde var også hans højskole færdig. R. huskes som den første der forsøgte sig med en såkaldt udvidet højskole. I efterladte breve og dagbøger fra flere af kredsen omkring Skovgård aftegner sig billedet af R. som en idealistisk og begavet, men stilfærdig personlighed.