Dansk Biografisk Leksikon

Bernhard Olsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bernhard Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard Olsen,  9.9.1836-17.7.1922, museumsdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst., urne på Frilandsmuseet i Sorgenfri.

Sine barndomsår i kvarteret omkring St. Kannikestræde og sin fædrene slægt på Næstvedegnen har O. beskrevet i et afsnit af Vort Folk i det nittende Aarhundrede og i en kronik i Nationaltidende (1888). Efter som tiårig at have mistet begge sine forældre gennemgik han Efterslægts-selskabets skole og Teknisk skole og blev 1853 optaget på kunstakademiet hvor han gennemgik begge frihåndsklasserne og afsluttede med gipsklassen i 1857.

Samtidig arbejdede han i Axel Kittendorff og Johan Aagaards xylografiske værksted hvor han snart blev sat til at skrive og tegne til firmaets forskellige illustrerede tidsskrifter, bl.a. som flittig bidragyder til Illustreret Tidende med emner fra folkeliv og museums-samlinger.

Sine læreår som xylograf har O. beskrevet i Bogvennen 1901. I disse år var han et særdeles aktivt medlem af Kunstnerforeningen af 18. november. 1861 meldte O. sig til officers-uddannelse og deltog som løjtnant i krigen 1864 hvorfra han sendte beretninger om feltlivet til III.Tid. oplevelserne her prægede hans senere livsgerning som han opfattede som en kulturhistorisk "generobring" af det tabte land. 1868(-85) ansattes O. som artistisk direktør for Tivoli hvis udseende han væsentligt ændrede ved beplantninger og ombygninger.

Et prægnant minde om denne periode er Pantomimeteatrets påfugle-fortæppe som O. hentede inspiration til under et besøg i Paris. Ved siden af sin virksomhed ved Tivoli var O. kostumier ved københavnske privatteatre og i årene 1874-76 ved Det kgl. teater hvor den nyopførte scene krævede en nyindstilling til stykkernes opsætning som O. argumenterede for ved skrivelser til teaterdirektionen og ved kritiske indlæg i III. Tid. og i det nystartede Ugeskrift for Theater og Musik, 1880. Et håb om at blive fast kostumier ved teatret glippede, men kort efter fandt O. den opgave der skulle fylde resten af hans tilværelse.

I 1878 traf O. svenskeren Artur Hazelius ved verdensudstillingen i Paris hvor denne viste panoramaer fra sin museumssamling i Stockholm. Hos O. vakte det ønsket om at skabe noget tilsvarende for Danmark, og muligheden kom med den kunstindustrielle udstilling i Kbh. 1879 der havde arkæologen J. J. A. Worsaae som formand.

Ham tilbød O. at samle, ordne og opstille en afdeling for landbostanden, og da tilbuddet blev modtaget kunne han få dage senere skrive derom til Hazelius: "Der skal, det lover jeg, blive gjort et energisk forsøg på at samle alt, hvad vi har tilovers af gamle folkeminder her i Danmark. Har man det først samlet, er vejen til et museum ikke lang, og det skal nok komme". Ved et energisk indsamlingsarbejde, bl. a. ved frivillige medarbejdere over hele landet, og ved nye udstillings-principper med grupper af dragtfigurer og med hele møblerede bondestuer vakte O. stor opmærksomhed som han fulgte op med redegørelser i aviser og tidsskrifter.

Begyndelsen var hermed gjort til Dansk folkemuseum der efter en vanskelig opbygningsperiode hvor museumstingene var anbragt i bibliotekssalen over Trinitatis kirke i 1885 kunne vises i lejede lokaler i en nybygning på Vesterbrogade ("Panoptikonbygningen") hvor O. endvidere i samarbejde med Jean Hansen og Vilhelm Pacht samtidig grundlagde Panoptikon. Dansk folkemuseum var oprettet som en fortsættelse af og et supplement til Museet for nordiske oldsager (fra 1892 Nationalmuseet), men var foreløbig selvstændigt under ledelse af en særskilt bestyrelse med O. som direktør. O.s hovedstøtte, Worsaae, døde kort efter museets indvielse, og der fulgte nogle vanskelige år af såvel økonomisk som organisatorisk art og med visse vanskeligheder i forholdet til enkelte embedsmænd ved Nationalmuseet.

1886 fik folkemuseet statsstøtte og måtte underkaste sig bestemmelser om virkeområde og organisationsform ved at få tilsat en tilsynsførende af en af Nationalmuseets embedsmænd, først Henry Petersen (-1896), derefter W. Mollerup (-1910), og endelig Chr. Axel Jensen der virkede til museet 1920 fik officiel status som Nationalmuseets 3. afdeling med bibeholdelse af sit gamle navn. O.s tanke med sit museum var at det skulle have en historisk-etnografisk karakter og som virkeområde hele det gamle danske monarki udfra ønsket om at råde bod på det forsømte og forvanskede, thi "ungdommen her skal belæres om alt det, der en gang har hørt til Danmark, fæstne mindet om det tabte og bane vejen for den åndelige samling af det spredte, der er den eneste form for generobring, som jeg kan øjne".

Hans nationalbegreb omfattede således ikke blot de tabte lande østensunds og syd for Kongeåen, men også Færøerne og Island. Med denne målsætning blev de trange og til museumsbrug lidet egnede lokaler på Vesterbro hurtigt utilstrækkelige og kom snart til at ligne pulterkamre.

Planerne om at skaffe museet bedre plads i forening med en løsning af Nationalmuseets bygnings-problem skete ikke i O.s tid, og han søgte derfor udveje i oprettelsen af et frilandsmuseum som han allerede i 1885 havde fremsat over for sin bestyrelse.

Begyndelsen blev gjort med et par sydsvenske bygninger i Kongens Have 1897, men frilandsafdelingen fik fra 1901 hjemsted på sin nuværende plads ved Sorgenfri, i starten i samarbejde med forstander J. C. la Cour ved Lyngby landbrugsskole og den samling til et dansk landbrugsmuseum som fandtes der. O. tilstræbte med Frilandsmuseets første bygninger at give en oversigt over boligens udvikling med særlig vægt på ildstedets skiftende former og bondens samliv med sine husdyr.

Det var derfor konsekvent at hans første opførelser var gården fra Ostenfeld i Slesvig og tvillinggården fra Näs i Skåne der senere suppleredes med et færøhus og forskellige jyske bygninger. O. interesserede sig ikke alene for de gamle huse, men i høj grad også for deres omgivelser med beplantninger der skulle skaffe terrænet "landskabelige grænser" og forsyne gårdene med "humle- og blomsterhaver, kål- og abildgårde". Hans store glæde ved blomster førte ham nok tildels på vildspor, idet han i sine senere år forvandlede store dele af arealet til en rosenhave.

Frilandsmuseet og dets bygninger betød en kærkommen aflastning af folkemuseet i Kbh. idet der i indgangsbygningen kunne ske en systematisk opstilling af hidtil magasinerede samlinger. – Såvel som museumsmand som kulturhistorisk forfatter var O. selvlært, men med stor originalitet og omfattende viden.

Han fandt aldrig tid til større skriftlige arbejder, men derimod til en lang række gennemarbejdede vejledere og kataloger til sine museumssamlinger og til en forbavsende mængde afhandlinger og artikler der alle betød nybrud inden for det kulturhistoriske studium såsom oversigten over københavnske guldsmedestempler, sølvalteret i Fr.borg slotskirke, monografierne over bohavets historie, redegørelsen for danske lavsgenstande og oversigten over stedsevarende kalendere og årets mærkedage.

I førsteudgaven af Salmonsens leksikon svarede han for mere end halvandethundrede kulturhistoriske artikler hvoraf en væsentlig del uændret fandt optagelse i anden udgave.

Familie

Forældre: portner ved Borchs kollegium Chresten O. (1780-1846) og Ane Elisabeth Rasmusdatter (1806-42). Gift 14.11.1865 i Kbh. (Garn.) med Laura Marie Nathalie Glad, født 21.3.1838 i Kbh. (Frels.), død 15.7.1899 i Fredensborg, d. af skibsfører og gæstgiver Jacob Christian G. (1801-87) og Juliane Frederikke Richie (1803-76).

Udnævnelser

R. 1879. DM. 1905. F.M.1. 1911. K2 1920.

Ikonografi

Buste af J. Gelert, 1885 (Frilandsmus.). Afbildet på tegn. af Tivolis direktører af Paul Fischer, 1893. Pastel af Emma Grubb, 1902 (Da. folkemus.). Træsnit af L. B. Hansen, 1910, efter foto. Medalje 1910. Mal. af S. Wandel, 1912 (Fr.borg), skitse af samme, s.å. (Frilandsmus.). Mal. af Viggo Johansen, 1912 (Dsk. folkemus.), tegn. af samme, 1913. Foto.

Bibliografi

Erindr. i Vort folk i det 19.årh. I, 1897 466-89, Bogvennen, 1901 43-52 og III.tid. 4.8.1912. Selvbiografi i Inbjudning till filosofie doktorspromotion vid Lunds univ., Lund 1918 XLVIII-L. – Em. Hannover i Tilskueren XXIII, 1906 704-22. Jørgen Olrik i Rig VII, Sth. 1924 16-19. Holger Rasmussen: B. O., 1979 (heri bibliografi). – Breve i Nationalmuseets 3. afd., den Hirschsprungske saml., Kulturen i Lund og Nord. museet, Sth.

Læs også om Bernhard Olsen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Bernhard Olsen
Bernhard Olsen
9.9.1836-17.7.1922, dansk museumsmand, grundl ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Frilandsmuseet
kulturhistorisk museum for landbygninger ved Lyn ...Artikel i Den Store Danske
Illustreret Tidende
dansk illustreret blad, der udkom ugentlig 1859- ...Artikel i Den Store Danske
Sorgenfri
række- og parcelhuskvarter nord for København ...Artikel i Den Store Danske
folkeminder
fællesbetegnelse for folkelige trosforestilli ...Artikel i Den Store Danske
kulturhistorisk
vedr. kulturhistorie . ...Artikel i Den Store Danske
Artur Hazelius
1833-1901, svensk sprogforsker, grundlægger af ...Artikel i Den Store Danske
Henry Petersen
1849-1896, dansk arkæolog, i 1879 ansat ved National ...Artikel i Den Store Danske
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HRas
18/07/2011
  • Læst 735 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki