• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Slomann

Oprindelig forfatter elas
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Slomann, Poul Fritz Vilhelm Slomann, 23.11.1885-14.12.1962, museumsdirektør. Født i Kbh. (Johs.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). S. blev student fra Slomanns skole, cand. mag. 1912 i historie, engelsk og fransk, rejste 1912 med støtte fra Scandinavian American Foundation til USA og blev Bachelor of Library science i Albany 1914. 1914–15 var han underbibliotekar ved Kbh.s kommunes biblioteker og sekretær 1915–19 ved det danske Røde kors' bogkomité. For at skaffe krigsfanger bøger stiftede S. Bellibria (bellum: krig, liber: bog). Han ledede det daglige arbejde og rejste i de krigsførende lande for at få fangebibliotekerne i orden. 1918 blev S. bibliotekar ved Kunstindustrimuseet og 1922 medlem af bestyrelsen. Han skaffede museets bibliotek betydelige erhvervelser bl.a. fra USA, ofte i form af gaver, og orienterede sig grundigt i kunsthåndværkets historie. Efter Emil Hannovers død 1923 valgtes S. til Kunstindustrimuseets direktør og gennemførte med stor dygtighed og under vanskelige økonomiske forhold i samarbejde med arkitekt Kaare Klint ombygningen af Frederiks hospital til museum. Efter genåbningen 1926 øgede S. kvaliteten i samlingerne gennem betydelige indkøb, især af møbler og tekstiler, for midler skænket af Ny Carlsbergfondet eller Selskabet Kunstindustrimuseets venner. De regelmæssige udstillinger af Københavns snedkerlav, Selskabet til håndarbejdets fremme og separatudstillinger af enkelte kunsthåndværkere benyttede S. til erhvervelser af moderne kunsthåndværk. Kunsthåndværkerskolen knyttedes nærmere til museet gennem købet af hospitalets tidligere apotekerbygning Bredgade 66. Endvidere holdtes en række udstillinger som belyste væsentlige sider af kunsthåndværkets historie. S. spillede en vigtig baggrundsrolle i sagen om det ny Nationalmuseum. Han gav ideen til en national indsamling hvor der indkom 2Vi mio. kr. S. var 1943–45 flygtning i Sverige hvor han virkede som assistent ved Nationalmuseum i Stockholm. S. tog sin afsked 1949.

Hånd i hånd med nyerhvervelser og udstillinger drev S. forskning i kunsthåndværkets historie. Hans første selvstændige arbejde Bjærgkrystaller af Giovanni Bernardi da Castelbolognese, 1925, tog sit udgangspunkt i et skrin i Nationalmuseet. Et betydeligt bidrag til dansk møbelhistorie var: Nyklassisismen og de danske møbler fra det attende århundrede (Kunstindustrimuseet i Oslo. År-bok 1931–32). Studiet af engelske møbler fra 1700-tallet førte til påvisningen af engelskprægede møbler udført i Kina og til kinesisk indflydelse på engelske møbler. Gennem studium af især tekstiler, men også ornamenter og juveler førtes S. ind på forholdet mellem Indien og Europa. Hans artikelserie The Indian period of European furniture (Burlington Magazine 1934), vakte megen kritik blandt engelske forskere. Det samme gjaldt Bizarre Designs in Silks. Trade and Traditions, 1953. Blandt S.s andre skrifter kan nævnes Selskabet Kunstindustrimuseets Venner gennem 25 Aar, 1936. Hans sidste værk som søgte at forklare et gådefuldt motiv inden for romansk granitskulptur, Bicorporates. Studies in revivals and migrations of art motifs udkom posthumt 1967. Til hans uomtvistelige videnskabelige evner føjede han fantasi og en uhyre belæsthed og evnen til at stille store spørgsmål. S. var fra 1946 medlem af ledelsen af C. L. Davids samling. – Dansk Røde kors' mindetegn for dansk krigsfangehjælp 1914–19.

Familie

Forældre: skolebestyrer Emil S. (1855–1904) og Thora L. O. Klingenberg (1862–1924). Gift 1. gang 23.2.1918 på Frbg. med Alfhild Aagot Smith, født 7.10.1884 i Trondhjem, d. af købmand Elias Anton S. (1842–1912) og Ingeborg Anna Røvig (1846–1923). Ægteskabet opløst 1925. Gift 2. gang 22.12.1926 på Frbg. (b.v.) med Bodil Müller, født 7.6.1884 i Kbh. (Matth.), død 13.6.1954 på Frbg., d. af dr. phil., senere museumsdirektør Sophus M. (1864–1934) og Karen Linde (1862–1952).

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1938. K2. 1946.

Ikonografi

Afbildet på karikaturtegn. (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Sig. Schultz i Nationaltid. 23.11.1945. Anders Bugge i Politiken 4.1.1949. Erik Zahle sst. 23.11.1955. Merete Bonnesen sst. 15.12.1962.