Erik Lassen, Erik Christian Lassen, 9.11.1913-25.3.1997, museumsdirektør. Erik Lassen var siden sit 22. år tilknyttet Det danske kunstindustrimuseum, fra 1935 som assistent, fra 1941 som inspektør og 1966-82 – han var da selvskreven og ene ansøger – som direktør. Et 45 års jubilæum er usædvanligt i dansk museumsverden, intet under at Erik Lassen blev præget af sin institution og den af ham. Efter studentereksamen 1932 fulgte han øvelser i historisk kildekritik og nordisk arkæologi samt Vilhelm Wanschers forelæsninger på akademiet, men tog ingen afsluttende eksamen.

Sin uddannelse til museumsmand skyldte Erik Lassen sin første chef, Vilhelm Slomann, en pædagog der stillede krav, men også æstetikere som Kaare Klint, Ole Wanscher og Mogens Koch havde betydning for ham. 1936 berejste han landet sammen med Koch for at indsamle paramenter og kirkesølv til en udstilling i anledning af reformationsjubilæet, og med en artikel i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri 1937 om dette materiale indledte han en vidtspændende litterær produktion hvor tekstiler og sølv var stadig tilbagevendende emner. 1941 udgav han (s.m. Ole Wanscher) en bog om sølvsmeden A. Michelsen, 1942 Huse i Danmark, 1955 (s.m. Gudmund Boesen) De danske dronningers guldioilette, 1958 Danske møbler 1770–1850 og 1960 Ske, kniv og gaffel, en bog hvis originale, smalle format muliggjorde gengivelse i naturlig størrelse; 1964 udkom Dansk sølv, den første større fremstilling om emnet, og 1968 Keramik. En gennemgang af keramikkens historie i Europa fra middelalderen til vor tid. I en efterskrift i sin sølvbog skriver Erik Lassen at den "ikke foregiver at være videnskab, men er et forsøg på at give en læselig, sammenhængende skildring" og han siger dermed noget meget rammende om sit forfatterskab som kun undtagelsesvis er primærforskning, men som altid rummer originale synspunkter og fine analyser. Erik Lassens styrke lå i hans store overblik og i hans evne til at udtrykke sig i et velsignet soigneret sprog; han var fortrolig med sit stof og kunnde lide at fortælle en historie. Det var i bevidstheden herom at han som redaktør af Dansk kunsthistorie I-V tildelte sig selv den middelalderlige kunst begyndende med Jellingstenen (bd. I, 1972) og afsnittet om reformationens kunst 1536–89 (i bd. 2, 1973), en beundringsværdig og overlegen præstation. 1974 udkom Krop og kontrafejer. Tegninger af Hans Bendix; 1975 Dansk glas 1925–75 (s.m. Mogens Schlüter) og 1978 En københavnsk porcelænsfabriks historie. Bing & Grøndahl 1853–1978. Erik Lassen skrev derudover et stort antal større og mindre artikler om kunstindustrielle emner, biografier til Weilbachs Kunstnerleksikon og Dansk Biografisk Leksikon; i årene 1946–52 var han medredaktør af kunstbladet Aarstiderne og blev 1978 redaktør af Håndarbejdets fremme.

I hele sin embedstid var Erik Lassen stærkt engageret i udstillingsvirksomhed; hans første opgave var en udstilling af Kay Bojesens arbejder, (1938), der i øvrigt kom i stand på hans initiativ efter at Bojesen i dagspressen havde kritiseret museet. Af andre udstillinger kan nævnes Dansk sølv, (1953) og Smykket i dansk eje, (1960). Også ved officielle udstillinger i udlandet drog man nytte af Erik Lassens organisationstalent og forhandlingsevner: 1960 var han generalsekretær for The Arts of Denmark i USA og 1965 kommissær for udstillingen Le Danemark, les trésors, son art i Louvre. Han var altid åben over for sin samtids kunsthåndværk og opmuntrede unge talenter, bl.a. med indrettelsen 1969 af det permanente udstillingslokale, Stensalen, i Frederiks hospitals gamle apotek.

Erik Lassen blev medlem af bestyrelserne for Kunstindustrimuseet og C. L. Davids samling 1966, for Musikhistorisk museum 1975 og for Willumsen-museet 1977. 1978-88 var han formand for Håndarbejdets Fremme.

Familie

Erik Lassen blev født i København.

Forældre: administrator Christian L. (1868–1954) og Gudrun Zahle (1880–1967). Gift 1. gang 12.4.1944 med Ingrid Percy, født 27.2.1914 i Göteborg, d. af den svenske keramiker Arthur C:son P. (1886–1976) og Kerstin Beckman. Gift 2. gang 21.4.1964 i Helsingør (b.v.) med Helle Pauline Cohn, født 12.9.1931 i Snekkersten, d. af overretssagfører Paul Georg C. (1880–1953) og Thora Elisabeth Vita Bigum (født 1905).

Udnævnelser

R. 1966. R.1 1978.

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig