E.F.S. Lund

E.F.S. Lund, Emil Ferdinand Svitzer Lund, 8.1.1858-25.12.1928, museumsdirektør. Født i Kbh, død sst., begravet i Annisse. L. blev student 1876, cand.jur. 1883 og tilbragte derefter, formuende som han var, nogle år med kunsthistoriske og personalhistoriske studier, hvorunder han kom i forbindelse med S. Elvius der 1887 oprettede Genealogisk institut, og til hvem han udarbejdede en række stamtavler. Sammen med Elvius fik han 1892 ideen til værket Danske malede Portræter hvoraf han allerede 1894, under medvirken af konservator C. C. Andersen, kunne udsende et smukt udstyret prøvehefte med kortfattede portrætbeskrivelser og fortræffelige illustrationer. Prøveheftet fik en overordentlig gunstig modtagelse af publikum og pressen der ikke alene måtte anse værket for noget der vedkom de enkelte familier og portrætejere, men også som en national mærkesag. Det var på dette høje, ideelle plan L. befandt sig, da han fra første færd sigtede på at registrere og beskrive alle malede portrætter i Danmark, ikke alene i privateje, men også i offentlige samlinger, en overordentlig ambitiøs plan der ganske vist skaffede ham økonomisk støtte fra staten og fra private fonds i mange år, men som dog i det lange løb viste sig umulig at gennemføre, i alt fald for en enkelt mand. Mens første bind holder sig til nøgtern beskrivelse af familieportrætter, opstillet i alfabetisk orden, springer han derefter over i beskrivelsen af portrætsamlingen på Rosenborg som det lykkes ham at udsende et første bind af allerede 1897; men af frygt for at trætte læserne med de mange tørre billedbeskrivelser foretager han lange digressioner med biografier af de portrætterede og en bredt anlagt beskrivelse af slottets historie, hvortil han søgte råd og vejledning hos sin onkel, historikeren Troels Troels-Lund. I stedet for nu at afslutte beskrivelsen af Rosenborgsamlingen, kastede han sig derefter med samme entusiasme over de store herregårdes portrætsamlinger (1902), og næsten samtidig påbegyndte han udsendelsen af et bind om epitafier i sjællandske og lolland-falsterske kirker, opgaver der i sig selv og ført til ende nok kunne give arbejde i en menneskealder til en mere stadig arbejder end L. der rastløs søgte efter nye virkefelter i kunstakademiets, Sorø akademies og flere private institutioners portrætsamlinger. Først 1912 udsendtes sidste bind om Rosenborgs portrætsamling (miniaturerne), hvorefter værket ophørte med at udkomme, og det hårdt tiltrængte fællesregister så aldrig dagens lys.

Danske malede Portræter var for tilfældigt og usystematisk tilrettelagt til at kunne gennemføres i sin helhed, men det er et fortjenstfuldt pionerarbejde der har sin styrke i det store og for datiden ret ukendte materiale der blev fremlagt for offentligheden, og som flittigt er blevet benyttet af senere portrætforskere. Ved sit arbejde med Danske malede Portræter var L. kommet i forbindelse med Frederiksborgmuseet hvor han 1897 blev inspektør og bestyrelsens sekretær. Alvorlige samarbejdsvanskeligheder med kolleger og bestyrelse der hovedsagelig skyldtes L.s selvhævdende og stridbare natur, medførte hans afgang 1913, hvorefter han med usvækket initiativ og idérigdom kastede sig ind i kampen for at befri Kronborg for militæret og indrette et museum for handel og sofart på slottet. Også for denne betydningsfulde sag lykkedes det ham at vinde både politikere og ledende erhvervsfolk, således at museet, med L. som direktør, kunne åbne sine dore for publikum i august 1915 i en række lokaler i Kronborgs nordfloj, stillet til rådighed af statsmyndighederne.