Helge Jacobsen

Helge Jacobsen, 24.12.1882-21.6.1946, museumsdirektør, legatstifter. I henhold til et løfte fra Carlsbergfondets direktion til brygger Carl Jacobsen havde dennes to sønner begge krav på at indtræde i Carlsbergbryggeriernes ledelse ved hans død. I overensstemmelse hermed blev Helge Jacobsen efter endt skolegang (1901) uddannet som brygger. Han modtog først undervisning på landbohøjskolen, var derefter i årene 1902–09 i uddannelsesøjemed på længere ophold i udlandet. Han besøgte bl.a. Wahl-Henius instituttet i Chicago (1903–04) og Weihenstephan Brauer-Schule i Freising nord for München, før han 1909 fik ansættelse som medarbejder på Carlsberg. Fra 1912 deltog han i bestyrelsesmøderne på Carlsberg som ikke-stemmeberettiget "fast tilkaldt". Ved faderens død 1914 opgav han imidlertid sit krav på at indtræde i bryggeridirektionen.

Carl Jacobsen havde i fundatserne for Ny Carlsberg glyptotek (1891) og for Ny Carlsbergfondet (1902) bestemt at den ene af hans sønner efter hans død skulle indtræde i ledelsen af de to institutioner, og det var naturligt at det blev Helge Jacobsen der kom til at påtage sig disse hverv, hvortil hans interesser kvalificerede ham. På talrige rejser, tildels i selskab med faderen og under sine lange ophold i udlandet, senest 1908–09 i Paris, havde han tilegnet sig en ikke ringe viden om kunst. Helge Jacobsen beklædte stillingen som formand for Ny Carlsbergfondets direktion fra 1914 til sin død og som glyptotekets chef i samme tidsrum, 1915–26 som direktør, derefter som formand for bestyrelsen. Han blev en fortrinlig og højt elsket leder af disse to institutioner, large og betænksom overfor hele sin stab af medarbejdere. Han havde ikke arvet sin fars energi og virksomhedstrang, men en god del af hans sans for kunst og – omend med betydeligt mere begrænsede midler til sin rådighed – det giversind som efterhånden synes at være blevet et slægtstræk. Faderen havde først og fremmest interesseret sig for skulptur, kun i ringere grad for malerkunst og helt savnet forståelse for den franske impressionisme. Det blev Helge Jacobsens fortjeneste lige fra sin tiltrædelse på glyptoteket og indtil valutarestriktioner i 1930'erne og anden verdenskrig mindskede mulighederne, at udbygge glyptotekets samling af fransk malerkunst, og han var drivkraften i det mageskifte der 1922 kom i stand, hvorved Carl Jacobsens samling af ældre udenlandsk malerkunst blev overgivet til Statens museum for kunst der til gengæld afgav sine impressionistiske og senere franske malerier til glyptoteket. Helge Jacobsen havde fra sine unge år for egne midler og til egne vægge købt malerier af nyere udenlandske malere, og han havde købt godt, bl.a. billeder af Vincent van Gogh, Edouard Vuillard, Paul Signac, Pierre Bonnard og især af Paul Gauguin, af hvem han efterhånden ejede 13 malerier. Dem ophængte han allerede fra begyndelsen af 1920'erne i glyptotekets sale og skænkede dem 1927 til museet, hvorved dette kom til at eje en af de bedste Gauguinsamlinger uden for Frankrig. Det var karakteristisk for Helge Jacobsens virksomhed i Ny Carlsbergfondet, at han altid var forstående og hjælpsom overfor kunstnere og kunsthistorikere. Han lagde vægt på at Ny Carlsbergfondets gaver ikke blot kom hovedstaden til gode, men at de blev spredt over hele landet, og han skænkede 1931 gennem fondet sin egen samling af yngre dansk kunst til provinsens kunstmuseer.

Helge Jacobsen beklædte adskillige tillidshverv, tildels arvet efter faderen. Han var fra 1914 til sin død et virksomt og interesseret medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse, han var fra 1914 til 1945 formand for legatet Albertina, og han var formand for Carlsbergbryggeriernes mindelegat for brygger J. C. Jacobsen fra dets stiftelse 1938. Han oprettede ved testamente fem legater der alle afspejler sider af hans interesseområde; det ene til fremme af musiklivet i Danmark, til opførelse af større instrumentale værker; det andet til indkøb af kunstgenstande til Kunstindustrimuseet; et tredje til glyptotekets lavestlønnede personale. Et fjerde legat skal benyttes til indkøb af dyr til Zoologisk have; det femte blev givet til den katolske kirke hvis menighed han siden 1920 havde tilhørt, og som han også på anden måde gennem årene havde betænkt med betydelige gaver. – Overordentligt medlem af Kunstakademiet 1935