Elna Mygdal

Elna Mygdal, 2.6.1868-1.2.1940, museumsinspektør, tekstilekspert. Født i Nørre Snede, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg kgd.). Ugift. M. uddannedes som broderitegner og lærer i frihåndstegning på Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder i Kbh. samt lærte kunstvævning på John Lennings Våfskola i Norrkoping hvorfra hun fik afgang 1895. På udstillingen i Stockholm 1897 opnåede hun sølvmedalje for tegninger til jacquardvæveri, og her blev hun bekendt med museumsdirektør Bernhard Olsen der var indkaldt som dommer ved udstillingen. Han satte hende i kontakt med de svenske tekstilforskere Agnes Branting og P. G. Wistrand ved Nordiska museet, bl.a. for sit første publicerede arbejde om hvidsøm hvortil Bernhard Olsen også stillede materiale til rådighed. Hun uddannedes derefter som maler ved kunstakademiet i Kbh. med afgang 1904 og var knyttet til Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder som lærer indtil hun 1919 ansattes som inspektør ved Dansk folkemuseum. Inden ansættelsen her havde hun på eget initiativ, men i samarbejde med museet, foretaget undersøgelser på Sjælland over folkelige tekstiler, et arbejde som efter ansættelsen fortsattes systematisk over hele landet, muliggjort ved en særlig bevilling på finansloven. For arbejdets forløb redegjorde M. ved fortløbende dragtbeskrivelser i Turistforeningens årbog (fra 1924 ff). Udover en omfattende erhvervelse af dragter og tekstiler kombineret med indsamling af traditionsstof gjorde hun også et stort arbejde for at fremme studiet af museets samlinger i kunstindustrielle øjemed. – Sin omfattende forfattervirksomhed begyndte M. 1898 med afhandlingen Dansk Hvidsøm i Tidsskrift for Kunstindustri efterfulgt af beslægtede emner som Om Hedebosyning i Tidsskrift for Industri 1909 og Af Dækketøjets Historie sst. 1913 der endvidere behandledes i en afhandling i Fra Arkiv og Museum 1914 om Paschier Lamertijn og Christian den 4des Dækketøj, et emne som Bernhard Olsen havde givet et første bidrag til med sin redegørelse for Christian IVs silkehus.

M.s største videnskabelige indsats er tobindsværket Amagerdragter, Vævninger og Syninger, 1932 (= Danmarks Folkeminder XXXVII) der indeholder mønsterværdige redegørelser for amagernes ejendommelige dragter, syninger og vævninger sat ind i en kulturhistorisk vigtig oversigt over oprindelsen til og udviklingen af øens mange mærkelige dragtskikke. Værkets fortrinlige billedstof udmærker sig bl.a. ved de af M. selv udførte farveplancher. – Udover sin museumsvirksomhed viste M. stor interesse for samtidens kunsthåndværk der bl.a. gav sig udslag i tegninger af messehagler til Jesuskirken 1891 og til Herlufsholms kirke 1915, og hun ydede sammen med Anton Rosen et grundlæggende arbejde for at udvide kendskabet til folkevævningerne. Interessen bragte hende til at påtage sig en lang række hverv som bestyrelsesmedlem og censor ved forskellige institutioner som Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder, Damekredsen for tønderkniplinger og Dansk kunstflidsforening. – Af helbredshensyn måtte M. 1935 tage sin afsked som museumsinspektør inden Dansk folkemuseum blev nyindrettet i det nye Nationalmuseum. Hendes systematiske udbygning af museets tekstil- og dragtsamling har været af grundlæggende betydning for studiet af de danske folkedragter og tekstiler.