Ole Crumlin-Pedersen, 24.2.1935-14.10.2011, museumsinspektør. Født i Hellerup. C. var student 1954 fra Aurehøj gymnasium og cand. polyt. (maskiningeniør med skibsbygning som speciale) 1960. Allerede som gymnasiast interesserede han sig for skibsarkæologi, og 1956 overbeviste han Nationalmuseet om at nogle optagne skibsdele fra en spærring i Roskilde fjord der kaldtes "Dronning Margrethes Skib" måtte hidrøre fra vikingetiden. Dette gav anledning til at Nationalmuseet ved dykninger 1957-59 og tørlægning 1962 bjærgede de fem skibe som spærringen indeholdt. I dette arbejde deltog C. som teknisk leder, og han har siden udgravningen forestået skibenes rekonstruktion og opstilling i Vikingeskibshallen i Roskilde. Sammen med Olaf Olsen har han publiceret fundet i TheSkuldelev Ships (Acta Archaeologica XXVIII, 1958, og XXXVIII, 1968) og i bogen Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord, 1969 (tysk og engelsk udg. 1978).

Ved Nationalmuseet opnåede C. ansættelse 1962, hvor han var ansat frem til 2002, 1965-93 som leder af dets skibshistoriske laboratorium. Samtidig var han 1968-85 leder af Vikingeskibshallen. Herfra drev han ved siden af arbejdet med Skuldelev-skibene en omfattende undervandsarkæologisk virksomhed med undersøgelse af talrige skibsvrag og undersøiske spærringer i danske farvande, ofte med bemærkelsesværdige resultater som fx optagelsen af middelalderlige skibsvrag ved Lynæs og Vejby strand. Inden for den marine arkæologi var han en internationalt anerkendt autoritet der ofte blev rådspurgt, og han medvirkede ved undersøgelsen af Hedeby-skibet og ved genudgravningen af Sutton Hooskibet. C. var tillige en flittig skribent der i talrige artikler og afhandlinger gjorde rede for sine mange forskellige foretagender. Fra hans produktion kan fremhæves den inciterende Cog - kogge - kaag (Handels- & Søfartsmuseets årbog 1965) og Skind eller træ? En studie i den nordiske plankebåds konstruktive oprindelse, 1970 der begge viser hans evne til at analysere skibstypernes udvikling på grundlag af indtrængende detailstudier. Træskibet. Fra langskib til fregat, 1968, og TRÆskib TO. Sømand og købmand, 1977, er lødige og instruktive populære fremstillinger. Desuden kan nævnes Både fra Danmarks oldtid, 1989 (s.m. Flemming Rieck) og Archaeology and Sea - a personal account, 2010. Som videnskabsmand kombinerede C. et dybtgående kendskab til fortidens skibe med usædvanlige analytiske evner og stor skarpsindighed. Hans arbejdsevne var meget betydelig. Ved siden af sin videnskabelige og museale virksomhed administrerede han vragfredningsloven af 1963, og han virkede energisk for bevaringen af gamle træskibe. Nationalmuseets erhvervelse af skonnerten Fulton, som han var redder for 1970-77, og andre større træskibe er i det væsentlige hans fortjeneste.

1993-2000 var C.-P. leder af Nationalmuseets marinarkæologiske forskningscenter i Roskilde under Danmarks grundforskningsfond. 1997-2002 var han adjungeret professor ved Århus univ. Han modtog flere internationale priser; 1988 tildeltes han Erik Westerby-prisen. C.-P. blev 2001 dr.phil. h.c. ved Kbh.s univ.

Familie

F: ingeniør, senere generaldirektør Gunnar Pedersen (1905-97) og Herdis G. M. Wohlleben (født 1907). Navneændring (bindestreg) 23.11.1961. Gift 1. gang 1.7.1959 i Roskilde med sangpædagog Leni Voldby, f. Jensen, født 26.5.1938 i Roskilde, d. af overlærer Johannes Villiam Frederik J. (1904-74) og Karen Margrethe Voldby (født 1912). Ægteskabet opløst 1976. Gift 2. gang 29.9.1978 med Ingeborg Christmas-Møller, f. Clausen, født 14.6.1942 i Fårevejle, død 2006.

Udnævnelser

R. 2010.

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig