J.C. Kall (professor i mellemøstlige sprog)

J.C. Kall, Johan Christian Kall, 24.11.1714-6.11.1775, orientalist. Født i Charlottenburg ved Berlin, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). K. kom 1721 til Flensborg hvortil hans far forflyttedes s.å. som diakon ved Maria kirke. Han gik i Flensborg skole til 1731, undervistes derpå i hjemmet af faderen i teologi, filosofi og semitisk filologi og studerede 1732–35 i Jena. 1735 kaldtes han af Christian VI til lærer for de kgl. pager og blev 1738 lærer for kronprinsen, senere Frederik V, på hvis bogindkøb han i den følgende tid fik afgørende indflydelse. – 1738 udnævntes han til professor i orientalske sprog ved universitetet og tog magistergraden 1740. Han var rector magnificus 1753–54, 1761–62 og 1770–71. K. nød betydelig anseelse som universitetslærer. Til brug for sine elever udgav han en praktisk lille arabisk grammatik for begyndere Fundamentet linguæ Arabicæ, 1760, hovedsagelig baseret på Thomas Erpenius' udgave af al-Ågurrumija. Af den 1739 nedsatte kommission til udarbejdelse af en ny selvstændig bibeloversættelse var han medlem sammen med de teologiske professorer samt historikeren Hans Gram og vajsenhuspræsten Enevold Ewald. Kommissionens arbejde fik dog ikke megen betydning (jf. M. Neiiendam: Erik Pontoppidan II, 1933 55). I forbindelse med de teologiske professorer foretog han til brug for Benjamin Kennicotts samlinger en kollationering af syv gamle hebraiske håndskrifter til Det gamle testamente, indkøbt af F. C. v. Haven på den af den danske regering foranstaltede "arabiske rejse" og hjembragt af den eneste overlevende C. Niebuhr. Disse håndskrifter beskrev han i et universitetsprogram 1766, og i et andet program 1769 foretog han en sammenligning mellem Houbigants og Kennicotts udgaver af Det gamle testamente.

Til instruktionen for deltagerne i den "arabiske rejse" skrev K. nogle interessante anmærkninger (trykt i Joh. D. Michaëlis: Litt. Briefwechsel I, 1794 447–61). Af andre arbejder på orientalsk filologis område bør fremhæves den med instruktive kommentarer forsynede udgave af F. RostgaardsArabum philosophia popularis, 1764, en samling arabiske ordsprog meddelt Rostgaard i Paris af damasceneren Jacob Salomon; endvidere en lang række programmer om fortrinsvis hebraiske og arabiske emner, deriblandt Salomons ordsprog (1742–43), Muhammeds hustruer (1743) etc. – K. berømmedes som "en høflig, fiin og betænksom Mand", og en "in orientalibus grundligen lärd man" der besad et efter P. F. Suhms mening "overmaade herligt Bibliothek". – 1750–72 var K. efor for Arne Magnussons og hustrus legat, 1772–75 medlem af den Arnamagnæanske kommission.-Justitsråd 1753. Etatsråd 1768. Konferensråd 1774.