• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.E. Hundrup

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F.E. Hundrup, Ferdinand Emil Hundrup, 22.12.1808-12.8.1879, personalhistoriker. Født i Slagelse, død i Roskilde, begravet sst. H. blev student 1827 fra Slagelse hvor han en tid var fælle med H. C. Andersen, og påvirket af sine lærere S. Meisling og H. M. Flemmer studerede han filologi og blev 1835 cand.philol. S.å. ansattes han som adjunkt i Randers hvorfra han 1844 forflyttedes til Roskilde som overlærer. En alvorlig øjensygdom tvang ham 1866 til at tage sin afsked. Fra 1854 til sin død virkede han som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek. H. var af ydre en høj, ret imponerende skikkelse af et militært tilsnit. Kun dannede hans uskønne, pibende røst, der blandt eleverne forskaffede ham tilnavnet "Gasen", en mærkelig modsætning til det svære legeme. Som lærer var H. ikke afholdt da han optrådte med stor strenghed og var en erklæret tilhænger af en gammeldags hårdhændet skoletugt. H.s virkelige betydning falder derimod på det personalhistoriske område. Med utrættelig flid samlede han livet igennem biografisk stof især vedrørende danske akademikere, og hans skrifter om lærerstanden ved en række af landets latinskoler er den dag i dag meget benyttede håndbøger. Overvejende hviler de på den trykte litteratur, men H. har dog også benyttet arkivalsk materiale, fortrinsvis i enkekassens og universitetets arkiv. H. har utvivlsomme fortjenester som foregangsmand på dette område, selv om hans arbejder langt fra tilfredsstiller strengere krav om nøjagtighed og kritik. For en del skyldes dette at hans stadig mere og mere svigtende syn hindrede ham i at besørge korrekturen med fornøden omhu. Blandt H.s skrifter kan især fremhæves hans biografiske efterretninger om filologiske og filologiskhistoriske kandidater (1849–51 og 1860) og om dem der ved Kbh.s universitet havde opnået de højeste akademiske værdigheder (1854–59); endvidere om lærerstanden i Helsingør (1860), Slagelse (1861), Ålborg (1869–70), Randers (1871–72), ved Metropolitanskolen (1872–75) og i Viborg (1875). H. har desuden udgivet en række stamtavler, men de er gennemgående af langt ringere værdi. 1877 skænkede han sine omfattende håndskrevne samlinger til gehejmearkivet (nu Rigsarkivet).

Familie

Forældre: garnisonskirurg, senere hospitalslæge Andreas H. (1776–1849) og Anna Marie H. (1780–1863). Gift 16.4.1837 i Jebjerg med Marie Caroline Nielsen, født 20.5.1811 i Kbh. (Slotsk.), død 14.12.1889 i Roskilde, d. af kammertjener hos Frederik VI Christian N. (1751–1835) og Caroline Augustine Friedemann (1776–1848).

Udnævnelser

Tit. professor 1877.

Ikonografi

Mal. af L. Fædderholt, 1830. Træsnit 1876.

Bibliografi

Selvbiogr. i F. E. H.: Lærerstanden ved Randers lærde skole, 1871–72 87–93. Pers.hist.t. 1880 78 (brev fra H. C. Andersen). Edv. Collin: H. C. Andersen og det collinske hus, 1882 61–67 (breve). K. Galster: H. C. Andersen og hans rektor, 1933 67–69 (brev fra H. til H. C. A.). -Roskilde avis 13.8.1879. S. Skouboe i Årbog udg. af Hist. samf. for Kbh.s amt, 1914 28f; Henning Jensen sst., 1919 58f. – Papirer i Kgl.bibl. og Rigsark.