Paul Hennings

Paul Hennings, Paul Christian de Coninck Hennings, 27.8.1875-19.7.1927, personalhistoriker. Født i Gentofte (Frue), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). H. gik 1886–87 i skole i Wiesbaden, senere på Sorø akademi, blev student 1893 og cand.jur. 1902. S.å. blev han sagførerfuldmægtig og 1905 overretssagfører samt translatør i tysk. Fra 1904 var han administrator for det Wittrockske pengefideikommis. Han var medlem af statens translatøreksamenskommission fra 1909 og af Translatørforeningens bestyrelse, af bankrådet for Købmandsbanken fra 1916, sekretær i De samvirkende spareforeninger fra 1923, endvidere var han medlem af bestyrelserne for den Holbergske stiftelse Tersløsegård og for stiftelsen Bakkehuset, ligesom han fulgte sin far i en række bestyrelser af filantropisk art. Som student dyrkede H. ivrigt genealogiske og personalhistoriske studier, navnlig vedrørende sin egen slægt og adelen; han nævnes således fra 1898 til stadighed som medarbejder i fortalerne til adelsårbogen. Allerede 1893 var han blevet knyttet til statshåndbogens redaktion, og 1908 blev han dennes redaktør. 1906 blev han medlem af bestyrelsen for Samfundet for dansknorsk genealogi og personalhistorie, 1910 redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, hvilken post han beklædte til sin død. Han fik efter tysk mønster indført de selskabelige sammenkomster i samfundet med foredrag og drøftelser af faglige spørgsmål og knyttede mange forbindelser med udlandet. Sammen med lærer J. F. B. Hennings i Lübeck udsendte han to udgaver af Beilräge zur Geschichte der Familie Hennings (1899 og 1905) og med bistand af H. Hjorth-NielsenAhnetavle for fire Søskende Hennings (1917), endvidere sammen med Frode Iürgensen Biografisk Slægtregister over de indbyrdes beslægtede Familier Sangaard, Buntzen, Koch og Iürgensen; selvstændig udgav han Studenterne fra Sorø Akademi 1821–1908(1909) og Studenterne fra 7595(1918). Efter hans død har Harald Hatt og Albert Fabritius udgivet hans vejledning i slægtsforskning (1931), af hvilke dog de vigtigste partier Arkiverne og deres slægtshistoriske Indhold og Indsamlingen af det slægtshistoriske Materiale er helt omarbejdet af udgiverne. Som personalhistoriker var H. meget omhyggelig i detaljen, og hans arbejder er derfor præget af en ensartethed man sjældent træffer. Også i Tyskland var han anerkendt som genealog og var medlem af hovedbestyrelsen for Zentralstelle für deutsche Personen- und Familiengeschichte i Leipzig.