Birgitte Dall

Birgitte Dall, Birgitte Steinmetz Dall, 6.9.1912-14.9.1989, bogkonservator og bogrestaurator. Født i Kbh. Under sin opvækst sporedes D. tidligt i kunstnerisk, manuel retning hvorfor hun efter et år i Paris foretrak bogbinderlæren (1929-34) fremfor gymnasiet. På bogbinderfagskolen 1932-34 påvirkedes hun navnlig af sin lærer i håndforgyldning, senere overlærer Jens Olsen, og efter bestået svendeprøve 1934 blev hun svend i Axel Nielsens bogbinderi i Kbh. hvor hun specialiserede sig i bogrestaurering. 1938 vandt hun bogbinderlavets konkurrence med et af 120 stykker pergament og papir sammensat bind til Jul. Haarhaus' bog Maculaturalia samtidig med at hun fik et rundskuelegat på 1 000 kr. Dette sammentræf satte hende i stand til at tage på studieophold til Rom. Her kom hun meget i Vatikanets bogbinderi og -restaureringsværksted (Istituto di patologia del libro). På hjemvejen besøgte hun den tyske ekspert i restaurering af middelalderbroderier, Carlotta Brinkmann, i Celle, ligesom hun tjente som volontør i Johs. Gerbers navnkundige hamburgske værksted. Efter sin hjemkomst etablerede D. sig 1941 som Danmarks første selvstændige bogkonservator, først med værksted og en medhjælper i Skindergade i Kbh.; et år efter nedsatte hun sig med tre ansatte medarbejdere i Krystalgade. Sammen med 23 andre fulgte hun 1945 opfordringen fra Dansk bogbinderlaug om at aflægge en frivillig mesterprøve. Ret hurtigt specialiserede hendes værksted sig i restaurering af bøger for samlere og institutioner, især Det kgl. bibliotek og Arnamagnæanske samling som 1957 overflyttedes til proviantgården ved Det kgl. bibliotek. Her indrettede D. nu et nyt værksted for at være i nærheden af de islandske håndskrifter hvis forestående udlevering til Island indebar konservering. Denne mammutopgave udførte D. med den allerstørste ekspertise og akkuratesse; den har bundet hende og hendes få specialmedarbejere i flere år og givet hende internationalt ry. Hendes værksted fulgte 1976 med Arnamagnæanske institut til Kbh.s universitets udbygning i Njalsgade på Amager. D.s store indsats for bevaring af kulturskatte baserer sig på udpræget individuelt finhåndværk, uden anvendelse af kemikalier og moderne kunststoffer og fjernt fra standardmetoder. For D. har det været afgørende at den enkelte konserveringsopgave – det være sig håndskrifter, inkunabler, noder, stambøger, lovsamlinger, bykort, smykkeskrin og skyggebilleder -løses med færrest mulige skadevirkninger på originalmaterialet. Hendes elever og kunder har nydt godt af hendes rige erfaring; skriftligt registreres hun kun for artiklen Om Bøgers Pleje, Bogrevyen, 1944, s. 188-190, og pjecen Kamma Rahbeks æsker, 1955 (sammen med Carl Dumreicher). D. har afholdt udstillinger på Nationalmuseet i Stockholm 1942, Kunstindustrimuseet 1943 og Den Permanente 1946. Foruden opholdet 1938 i Tyskland og Rom, som hun genbesøgte 1958, har D. fået videreuddannelse i Paris og London.