Chr. Piil

Chr. Piil, Christian Actonius Theodorus Piil, 20.1.1804-2.10.1884, kemitypist, sølvsmed. Født på Løjtved ved Svendborg, død i Kristianstad, Sverige, begravet sst. Efter at være udlært som guldsmed løste P. 25.8.1831 borgerbrev i Århus hvor han virkede som guld- og sølvsmed indtil 1843. Herefter flyttede han virksomheden til Kbh. hvor han fik borgerskab fra 18.11.1843. Efter at han i et valseværk havde knust sin ene tommelfinger slog han sig de følgende år på forskellige kemigrafiske eksperimenter, bl.a. den af kobberstikkeren P. Schøler 1845 lancerede stylografi, en galvanokemisk reproduktionsteknik til dybtryksgrafik. Dette førte P. til opfindelsen af kemitypien, en grafisk omvendeteknik fra dybtryksplader til højtryksklicheer. En radering udført på zink overgydes med smeltet metal, så alle de ætsede linjer udfyldes. Efter afkøling nedslibes pladen, så de udfyldte linjer tegner sig klart på zinkgrunden. I en opløsning af kobbersulfat nedætses derpå zinkgrunden så dybt, at de udfyldte linjer kommer til at fremstå i højrelief. Opfindelsens originalitet beroede på, at den forenede bekvemmelighed for grafikeren ved at ætse – fremfor at skære – en kliché med fordelene ved at kunne trykke med pladen i en almindelig bogtrykpresse. Opfindelsen indbragte P. en belønning af Chr. VIII og skabte en ikke ringe opmærksomhed udenlands hvor den først lanceredes i 1846 -bl.a. af P. selv med en lille bog på tysk fra dette år (DieChemitypie, Lpz. 1846). 1846-55 levede P. i udlandet hvor han arbejdede først for Friedleins grafiske institut i Leipzig, dernæst for seddeltrykkeriet i Chemnitz hvorfra han hentede stof til en lille bog om sikkerhedsgrafik (Über unnachahmliche Werthpapiere, Braunschweig 1850) og endelig for statstrykkeriet i Wien hvor han bistod dettes chef, Alois Auer, med udviklingen af forskellige nye grafiske reproduktionsmetoder, bl.a. naturtrykket, glastrykket og ætsning af daguerreotypier med henblik på bogtryk. Da han 1855 atter slog sig ned i Danmark var hans livsværk – kemitypien – så småt ved at vinde udbredelse, hovedsagelig gennem reproduktionsanstalten Kittendorff & Aagaards virksomhed. P. selv forsøgte sig nu som tidsskriftredaktør (Maanedsskrift til nyttige Kundskabers Udbredelse, 1856), men måtte opgive efter de første to numre. Også sølvsmedefaget synes at have optaget ham i de næste år; han udførte kirkesølvet til Hornslet kirke og en alterkalk til Randlev kirke (Århus amt). Efter udgivelsen af et par fotografiske håndbøger (1861 og 1864) ernærede han sig hovedsagelig som fotograf – i samarbejde med en søn der 1867 modtog faderen som fast logerende i sit hjem i Kristianstad i Sverige. Her levede P. til sin død.

P. var som opfinder både original og fremsynet. I Danmark blev kemitypien som billedgrafisk teknik en udbredt overgangsform mellem det manuelle træstik (xylografi) og den fotografiske stregætsning, med en blomstringstid i 1850erne og 1860erne. I udlandet måtte kemitypien, til ugunst for P., konkurrere med talrige beslægtede reproduktionsteknikker og fik derfor mindre betydning.