Dansk Biografisk Leksikon

Henrik Christiernsen Tornekrands

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Henrik Christiernsen Tornekrands,  1470-30.12.1538, cistercienserabbed, rigsråd. Begravet i Sorø k. Nov. 1488 blev "Broder Henrik Christiernsen fra Aarhus Stift" immatrikuleret ved universitetet i Greifswald hvor han febr. 1490 blev baccalaur og allerede 1491 magister. Da han var cistercienser og fra Århus stift hørte han vel hjemme i Øm klosier. 1494–1502 nævnes han som abbed i Vitskøl, og allerede som sådan optoges han i rigsrådet. Som administrator var han nidkær for bevarelsen af klostrets rettigheder, og 1499 lod han klostrets breve registrere. Ca. 1502 blev han abbed i Ksrum og seks år efter i Sorø. 1511 gav Leo X ham ret til at bære bispedragt og udføre visse bispelige funktioner samt uddele 100 dages aflad; ved et andet pavebrev fik han lov til at hente relikvier fra klostret Tre Fontane ved Rom og fra Tyskland. Dette viser at han var god katolik; men han var samtidig interesseret i bibelhumanistiske studier. Derfor sørgede han for at karmelitterkollegiet, der oprettedes i Kbh. 1519, stod åbent for cisterciensere. Sin interesse for Sorøs historiske minder viste han ved en i øvrigt ikke heldig restauration 1515 af kirkens skjoldefrise; ca. 1524 lod han forfatte en fortegnelse over klostrets velgørere der ligger begravede i kirken og 1536 lod han den nye gravsten i renæssancestil lægge over Absalons grav. 1527 bekostede han sammen med biskop Lauge Urne, hvem han åbenbart stod nær da han blev hans testamenteksekutor, det store krucifiks (af Claus Berg?) over korsskæringen, og 1530 stiftede han en altertavle til Knud den Helliges og Olaf den Helliges alter. – Som rigsråd har han deltaget i vigtige politiske afgørelser, således 1515 og 1516 i fredsforhandlinger med Sverige. 1523 opsagde han Christian II troskab og sluttede sig til Frederik I der 1526 stadfæstede Sorøs privilegier og bekræftede hans tilsynsret med cistercienserklostrene. Han deltog i forhandlingerne 1524 om Kbh.s overgivelse til Frederik I og i bestemmelserne om at reformere landets møntvæsen. Han dede kongen store bidrag til afbetalingen af hans gæld og måtte gentagne gange bifalde skattelove der ramte kirken hårdt, således 1531 "lånet" af kirkernes klenodier og deres sølvkar til gudstjenstlig brug; han var endda en af de fire der beskikkedes til at modtage sølvet fra Sjællands kirker og sende det til Mønten. Hans forhold til den lutherske bevægelse viser hans tiltrædelse af proklamationen 1524 mod åbenbart eller hemmeligt lutheri; men på herredagen i Kbh. 1533 Efter Frederik Is død medbeseglede han recessen af 3.7. der gjorde den danske kirke til en pavefri nationalkirke hvor evangeliet skulle prædikes, men bisperne ganske vist alene beskikke præster og prædikanter. Han medbeseglede dog 13.7. en henvendelse til paven om at give Torben Bille konfirmation som ærkebiskop; men brevet afsendtes ikke. "Enighedsbrevet" af 12.7. hvorved rigsrådet der havde udsat kongevalget, forpligtede sig til ikke at kåre nogen konge uden hele rådets samtykke, har han også medbeseglet. Under grevefejden førtes han en tid til Kbh. Han nævnes 1536 blandt de indkaldte til rigsdagen i Kbh. i okt.; men indkaldelsen må ikke være afsendt eller er annulleret da han hverken nævnes blandt rigsråderne eller adelen i recessen af 30.10.- Han må imidlertid have samtykket i regeringsforandringen og reformationen, for okt. 1538 betegnes han af Christian III som "vor Mand og Raad"; han var vedblivende abbed i Sorø og fik nu bekræftelse på tilsynet med Esrum, Herrevad, Vitskøl og Øm, men som "vore og Kronens Klostre", og han forpligtedes til at gudstjenesterne skulle holdes efter kirkeordinansen. Snart efter døde han. Morten Pedersen, som var Sorøs forstander 1565–72, kalder ham i sine kalenderoptegnelser Mag. Henrik Christiernsen Jyde med tilnavn Liuctzou og sætter hans dødsdag til 29.12; gravstenen i Sorø har 30.12. Tilnavnet "Liuctzou" er ellers ukendt; at Henrik Christiernsen tilhørte familien Tornekrands er sikkert, men samtiden kalder ham stadig kun Henrik Christiernsen. – Nogle bevarede breve fra ham viser hans grovkornede lune der ikke gik af vejen for tvetydigheder.

Familie

Forældre: Christiern Mikkelsen til Kyø ved Sebbersund i Store Astrup sg. og Thale Eriksdatter Rotfeldt.

Ikonografi

Ligsten (Sorø k.), Efter denne afstøbning (Fr.borg), litografi 1888 Efter tegn. af J. B. Løffler, 1887, litografi af Harald Jensen samt kemitypi 1854.

Bibliografi

Danske mag. I, 1745 183–85, 2.r.VI, 1836 134 og 3.r.V, 1857 319. Scriptores rerum Danicarum IV, 1776 539–45. Kirkehist. saml. 2.r.III, 1864–66 505 og 4.r.VI, 1899–1901 366. Kong Fr. Is da. registranter, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879. Danske kancelliregistranter 1535–50, udg. samme, 1881–82. Acta pontificum Danica VI, udg. Alfr. Krarup og J. Lindbæk, 1915. -Danm.s adels årbog LVI, 1939 II 98. J. B. Daugaard: Om de da. klostre i middelalderen, 1830 252–55. A. Heise i Hist. t. 4.r.III, 1872–73 222–517. Henry Petersen: Danske gejstlige sigiller, 1886. A. Thiset i Museum, 1896 II 175f. Sorø. Klosteret, skolen, akademiet I, 1923–24 113–17.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
renæssancestil
(se renæssance ), renæssancens af antikken påvirked ...Artikel i Den Store Danske
Greifswald
by i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern 85 ...Artikel i Den Store Danske
ærkebiskop
i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydelig ...Artikel i Den Store Danske
konfirmation
kirkelig handling, hvor unge ved overgangen t ...Artikel i Den Store Danske
registrere
(af lat. registrare , af registrum ), vælge og sam ...Artikel i Den Store Danske
Torben Bille
30.8 1949-12.4.2013, dansk journalist og forfatter ...Artikel i Den Store Danske
altertavle
større opsats på alteret i en kirke, som rege ...Artikel i Den Store Danske
cisterciensere
(efter lat. Cistercium , nu Cîteaux ), ...Artikel i Den Store Danske
cistercienser
(af fr. cistercien munk fra klosteret i Citeaux , ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JOskA
18/07/2011
  • Læst 338 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki