Henrik Christiernsen Tornekrands

Henrik Christiernsen Tornekrands, 1470-30.12.1538, cistercienserabbed, rigsråd. Begravet i Sorø k. Nov. 1488 blev "Broder Henrik Christiernsen fra Aarhus Stift" immatrikuleret ved universitetet i Greifswald hvor han febr. 1490 blev baccalaur og allerede 1491 magister. Da han var cistercienser og fra Århus stift hørte han vel hjemme i Øm klosier. 1494–1502 nævnes han som abbed i Vitskøl, og allerede som sådan optoges han i rigsrådet. Som administrator var han nidkær for bevarelsen af klostrets rettigheder, og 1499 lod han klostrets breve registrere. Ca. 1502 blev han abbed i Ksrum og seks år efter i Sorø. 1511 gav Leo X ham ret til at bære bispedragt og udføre visse bispelige funktioner samt uddele 100 dages aflad; ved et andet pavebrev fik han lov til at hente relikvier fra klostret Tre Fontane ved Rom og fra Tyskland. Dette viser at han var god katolik; men han var samtidig interesseret i bibelhumanistiske studier. Derfor sørgede han for at karmelitterkollegiet, der oprettedes i Kbh. 1519, stod åbent for cisterciensere. Sin interesse for Sorøs historiske minder viste han ved en i øvrigt ikke heldig restauration 1515 af kirkens skjoldefrise; ca. 1524 lod han forfatte en fortegnelse over klostrets velgørere der ligger begravede i kirken og 1536 lod han den nye gravsten i renæssancestil lægge over Absalons grav. 1527 bekostede han sammen med biskop Lauge Urne, hvem han åbenbart stod nær da han blev hans testamenteksekutor, det store krucifiks (af Claus Berg?) over korsskæringen, og 1530 stiftede han en altertavle til Knud den Helliges og Olaf den Helliges alter. – Som rigsråd har han deltaget i vigtige politiske afgørelser, således 1515 og 1516 i fredsforhandlinger med Sverige. 1523 opsagde han Christian II troskab og sluttede sig til Frederik I der 1526 stadfæstede Sorøs privilegier og bekræftede hans tilsynsret med cistercienserklostrene. Han deltog i forhandlingerne 1524 om Kbh.s overgivelse til Frederik I og i bestemmelserne om at reformere landets møntvæsen. Han dede kongen store bidrag til afbetalingen af hans gæld og måtte gentagne gange bifalde skattelove der ramte kirken hårdt, således 1531 "lånet" af kirkernes klenodier og deres sølvkar til gudstjenstlig brug; han var endda en af de fire der beskikkedes til at modtage sølvet fra Sjællands kirker og sende det til Mønten. Hans forhold til den lutherske bevægelse viser hans tiltrædelse af proklamationen 1524 mod åbenbart eller hemmeligt lutheri; men på herredagen i Kbh. 1533 Efter Frederik Is død medbeseglede han recessen af 3.7. der gjorde den danske kirke til en pavefri nationalkirke hvor evangeliet skulle prædikes, men bisperne ganske vist alene beskikke præster og prædikanter. Han medbeseglede dog 13.7. en henvendelse til paven om at give Torben Bille konfirmation som ærkebiskop; men brevet afsendtes ikke. "Enighedsbrevet" af 12.7. hvorved rigsrådet der havde udsat kongevalget, forpligtede sig til ikke at kåre nogen konge uden hele rådets samtykke, har han også medbeseglet. Under grevefejden førtes han en tid til Kbh. Han nævnes 1536 blandt de indkaldte til rigsdagen i Kbh. i okt.; men indkaldelsen må ikke være afsendt eller er annulleret da han hverken nævnes blandt rigsråderne eller adelen i recessen af 30.10.- Han må imidlertid have samtykket i regeringsforandringen og reformationen, for okt. 1538 betegnes han af Christian III som "vor Mand og Raad"; han var vedblivende abbed i Sorø og fik nu bekræftelse på tilsynet med Esrum, Herrevad, Vitskøl og Øm, men som "vore og Kronens Klostre", og han forpligtedes til at gudstjenesterne skulle holdes efter kirkeordinansen. Snart efter døde han. Morten Pedersen, som var Sorøs forstander 1565–72, kalder ham i sine kalenderoptegnelser Mag. Henrik Christiernsen Jyde med tilnavn Liuctzou og sætter hans dødsdag til 29.12; gravstenen i Sorø har 30.12. Tilnavnet "Liuctzou" er ellers ukendt; at Henrik Christiernsen tilhørte familien Tornekrands er sikkert, men samtiden kalder ham stadig kun Henrik Christiernsen. – Nogle bevarede breve fra ham viser hans grovkornede lune der ikke gik af vejen for tvetydigheder.