Andreas Birch (biskop)

Andreas Birch, 6.11.1758-25.10.1829, biskop. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Århus, begravet sst. B. blev student 1774, privat dimitteret, fik attestats 1779 og drev 1779–81 studier i Göttingen hvis europæiske berømmelse da var på højdepunktet, fremfor alt takket være orientalisten Joh. David Michaelis og filologen Chr. Gottlob Heyne. Anvendelsen af de filologiske og historiske metoder på det bibelske stof betød et tidehverv og skabte den nye retning der kaldes neologien som behandlede både fortolkning og tekstkritik efter sproglig-historiske principper. B. vandt ved sin begavelse Michaelis' bevågenhed, og da Ove Høegh-Guldberg selv var levende interesseret i det historiske studium af de nytestamentlige discipliner skaffede han B. understøttelse til et studieophold i Italien med det formål at studere og afskrive håndskrifter til Det nye testamente. Under opholdet i Rom nød B. gæstevenskab hos Stefano Borgia, sekretær for den romerske kirkes missionsdepartement og alle studerende Romafareres ven; hos ham fik B. uvurderlig hjælp til sine håndskriftstudier som han supplerede på hjemrejsen i de europæiske biblioteker hvor han knyttede forbindelser med fagfæller. På denne rejse 1781–83 havde B. samlet et omfattende tekstkritisk materiale fra over 100 forskellige håndskrifter, og på Ove Høegh-Guldbergs initiativ blev det 1784 overdraget ham at udgive Det nye testamentes grundtekst med notet. Han støttede sig her til de af ham selv og Fr. Münter samlede forarbejder og til de samlinger der skyldtes J. G. C. Adler, D. G. Moldenhawer og G. C. Hensier i Kiel. 1785 udgav B. en Kritisk Beskrivelse over græske Haandskrifter af det ny Testamente, og 1788 forelå første og eneste bind Qvatuor Evangelia graece. Arbejdet påkaldte de sagkyndiges interesse, men restoplaget brændte 1795. – 1787 meldte både B. og Fr. Münter sig som ansøgere til et nyoprettet ekstraordinært teologisk professc -at. Konkurrencen fik 1788 det resultat at Münter blev indstillet. Efter B.s ønske blev konkurrencearbejderne offentliggjort; ingen af præstationerne var særlig fremragende, men N. D. Riegels kastede sig 1789 i "Tanker ved Gennemlæsningen af Prøveforelæsningerne" over de åbenbare skrøbeligheder i Münters forelæsninger og stak yder-Ugere en brand i sagen ved at hævde at Münter på forhånd var favoriseret af den indflydelsesrige tysksindede kreds. B. blev 1789 præst ved Vajsenhuset og 1790 dr. teol. på en afhandling om Quirinius' skatteudskrivning. 1796 blev han domprovst i Roskilde. Her udgav han tekstkritiske varianter til nogle af de nytestamentlige skrifter Vanriæ Lectiones, 1798–1801, benyttet af Joh. Jac. Griesbach, og et tillæg til Fabricius' udgave af de nytestamentlige apokryfer, 1804. 1803 blev B. biskop over det fra Fyns stift udskilte Lolland-Falsters stift, og 1805 forflyttedes han til Århus stift hvor han døde. – Tit. professor 1792.