• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Wøldike

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Andreas Wøldike, 29.8.1687-13.10.1770, biskop. Født i Sommersted, død i Viborg, begravet sst. Efter forberedelse af sin far blev W. dimitteret til universitetet i Kbh. 1702, og 1705 drog han til Wittenberg hvor han studerede flere år. Særlig synes han at have interesseret sig for orientalske sprog, omend nogle små disputatser fra hans ophold her og i Kbh. ikke gør noget betydeligt indtryk. 1708 var han igen i Kbh. og tog s.å. teologisk attestats. 1709 blev han residerende kapellan ved Skt. Marie (tyske) kirke i Helsingør og Wøldike, Andreas ved Kronborg slotskirke og 1711 sognepræst ved Skt. Olai kirke sst. I pesttiden s.å. vakte han betydelig opmærksomhd ved sin nidkære, uforfærdede optræden blandt syge og døende. 1732 blev han viceprovst i Lynge-Kronborg hrd., og n.å. forflyttedes han til Kbh. som sognepræst ved Holmens kirke og provst for land- og søetaten. Som prædikant fandt man hans langtrukne prædikener i dårligt dansk, fremført med læspende stemme, kedsommelige, og de urolige kirkelige forhold i denne kamptid førte ham stadig ind i situationer han ikke kunne magte. Navnlig skadede det ham at han indtog en uklar holdning over for pietismen, snart synes han afgjort ortodoks, snart pietistvenlig. Meget mod sit eget ønske blev han 1735 udnævnt til biskop i Viborg idet Christian VI med stor bestemthed krævede hans forflyttelse. I over en menneskealder kom han til at beklæde bispeembedet, men også i denne stilling mødte der den bundhæderlige, men næppe synderlig karakterfaste eller betydelige mand adskillige genvordigheder. Han kom i modsætningsforhold til den ærgerrige stiftsprovst C. L. Tychonius der behandlede ham ligesom hans forgænger J. Trellund med udsøgt hån; han havde vanskeligheder med separatisterne i stiftet som M. J. Støttrup og hans bror, og med opsætsige, halvt sindssyge præster (Bertel Taulow i Rørbæk), og han stod ikke godt anskrevet hos generalkirkeinspektionskollegiet. Som biskop får han dog et sjældent smukt vidnesbyrd på grund af sin nidkærhed, især som visitator, og for sin uhyre arbejdsomhed. Hertil kom at hans sagtmodighed og store gavmildhed over for alle nødstedte talte højt om hans værdifulde menneskelige egenskaber.

Familie

Forældre: sognepræst Peder W. (1654-1725) og Cathrine Magdalene Buch (ca. 1664-1749). Gift 28.6.1712 i Kbh. (Frue) med Anna Marie Christophersdatter Kruse, født 1688,død 6.6.1748 i Viborg. – Bror til Marcus W.

Ikonografi

Tre mal. i samme type (Viborg domk., to Fr.borg). Mal. af M. C. Thrane, 1737 (Skt. Olai k., Helsingør), efter dette kopi (Viborg domk.). Afbildet på tre af stikkene af salvingen 1747 af O. H. de Lode.

Bibliografi

Skivebogen X, 1918 17-42 (visitatsberetn.). – Kbh.ske efterretn. om lærde sager, 1770 833f. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (reproudg. 1978) 529-41. M. C. Arnholtz i Progr. for Helsingør realskole, 1866 56-60. Saml. til jydsk hist. og top. IV, 1872-73 279 290 303-15 333-35 346 350f 364 366 402 419-27 (J. P. Thjørrings optegn.). Georg Saxild sst. 3.r.VI, 1908-10 245-74. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam II, 1896 214f. Fr. Bokkenheuser i Vor ungdom, 1898 356-69. Kn. Heiberg i Kirkehist. saml. 5.r.V, 1909-11 661f 668 697-708. P. Elle Jensen sst. 6.r.III, 1939-41 19-28. E. Reitzel-Nielsen sst. 7.r.V, 1963-65 498. Jeppe Aakjær: En skarns præst, 1917 13 18 48-56. T. O. Achelis i Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925 235 242. H. Henningsen: St. Olai kirke Helsingør, 1959 (også som Fra Fr.borg amt. Årbog 1959) 288-94. Birgit Løgstrup: Jorddrot og offentlig administrator, 1983 = Administrationshist. studier VII 268.