Dansk Biografisk Leksikon

Asser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Asser, d. 18.4.1158 (eller 1157), biskop i Roskilde. Assers herkomst er ubekendt; han var munk i Eskilsø kloster og blev Rikes efterfølger som biskop i Roskilde. Som sådan nævnes han 1145 i ærkebiskop Eskils brev til Lunds domkirke. Om hans styrelse af stiftet vides intet, hvorimod Saxo har en ikke meget ærefuld beretning om hans færd under korstoget til Venden 1147. Mens størstedelen af mandskabet var gået fra borde for at angribe staden Dobin, havde Asser kommandoen over skibene, men tabte besindelsen under et uventet angreb, flygtede og søgte skjul på en købmandsskude.

Ifølge Saxo var Assers grav i Roskilde domkirke umiddelbart ved siden af biskop Vilhelms. Ved undersøgelser i den vestlige pille-grav på sydsiden i koret er fundet to lig, af hvilke det ene menes at være Assers. Skelettet viser at han har været en vældig høj mand af svær og tung bygning, med en lav og smal pande, lille hjernekasse og meget kraftige kæbepartier. På det højre lårben var et stort bensår, hvori der længe havde været betændelse. Pillegravenes dæksten har vist sig at bestå af romersk akvæduktmarmor.

Bibliografi

L. Weibull: Necrologium Lundense, 1923, 67. Samme i hist.t för Skåneland, V, 1917, 245f. Fr. C. C. Hansen: De ældste kongegrave og bispegrave i Roskilde domkirke, 1914 24. Samme: Identifikation og rekonstruktion af historiske personers udseende på grundlag af skelettet, i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1921 79–81. Alfred Otto S. J.: Liber daticus Roskildensis, 1933. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. I, Roskilde 1937. C. G. Schultz i Nationalmuseets arbejdsmark 1953.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
korstog
kombinerede pilgrimsfærd og krigstogter i h ...Artikel i Den Store Danske
ærkebiskop
i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydelig ...Artikel i Den Store Danske
Eskilsø
  største ø i Roskilde Fjord ; 139 ha, 6 indb ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ELJ
17/07/2011
  • Læst 305 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki