Dansk Biografisk Leksikon

Bernhard

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bernhard, levede ca. 1020, biskop i Skåne. B. var en af de bisper Knud den Store førte med sig fra England til Danmark; B. skikkede han til Skåne, Gerbrand til Sjælland og Reginbert til Fyn. På samme vis havde Sven Tveskæg i sin tid gjort Gotebald fra England til biskop og lærer i Skåne. Disse mænd fra den engelske kirke som vel egentlig efter deres navne at dømme stammede fra fastlandet fik sammen med andre gejstlige fra kong Knuds store vestlige rige en betydelig indflydelse under den danske kirkes tidligste udvikling – gamle levn i kultus og sprog vidner derom. Men om den enkelte personligheds virken ved vi naturligvis intet. Biskop B. mindedes i Lund domkirkes necrologium under 21.8. sammen med biskop Gotebald og Henrik fra 1000-tallets midte "som var vor Kirkes første Biskop". Man læser i disse necrologiets ord at Gotebald og B. i Lundetraditionen stod som missionsbisper uden fast bispesæde.

Bibliografi

Necrologium lundense, udg. L. Weibull, 1923 88. Joh. Steenstrup: Normannerne III, 1882 339. L. Weibull: Skånes kyrka från älsta tid till Jacob Erlandsens död, 1946. Adam af Bremen, udg. Carsten L. Henrichsen, 1968. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark på oldhistorisk baggrund, 1969.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ELJ
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki