Claus Wulf

Claus Wulf, Nicolaus Wulf, 1396-27.1.1481, biskop. Begravet i Slesvig domk. W., der i sine yngre år betegnedes som klerk fra Bremen stift, var ellers gennem det meste af sit lange liv knyttet til Slesvig stift. Allerede 1417 fik han ventebrev på ærkedekanatet ved Slesvig domkirke. Det varede dog mange år før han kom til at residere ved den; og i hvert fald slutningen af denne ventetid, som det synes årene 1424-29, tilbragte han i Rom. 1424 kaldtes han kannik i Slesvig og blev nov. s.å. ved pavelig provision ærkedegn sst. Fra tid til anden fik han brev på forskellige nordtyske præbender som han alle opgav da han i begyndelsen af 1429 af paven udnævntes til biskop i Slesvig hvor han nu tog ophold. Ligesom sin forgænger i embedet stod han på schauenburgernes side i deres kamp mod Erik af Pommern; da han 1430 havde indløst det pantsatte bispeslot Svavsted stillede han det straks til rådighed for hertugerne Adolf og Gerhard, og som førstnævntes råd forekommer han både i Horsensstilstanden 1432 og i Vordingborgfreden 1435; 1434 klagede kongen over ham til Baselkonciliet. Senere udjævnedes efterhånden de politiske modsætninger, og da Christian I marts 1460 valgtes til landsherre i Slesvig og Holsten var det W. der fra rådhuset i Ribe bekendtgjorde valget; utvivlsomt som løn for sin medvirken ved de vigtige beslutninger fik han endnu s.å. sammen med ærkedegnen i Slesvig Før vesterherred i pant. Som biskop var han medlem af Slesvigs og Holstens råd og deltog derfor jævnligt i den følgende tids politiske forhandlinger uden dog at kunne tælles blandt deres ledere. Mest interesserede han sig uden tvivl for sine kirkelige opgaver, og som stiftschef viste han stor dygtighed. Navnlig styrkede han ved talrige godshandeler bispesædets svækkede økonomi og lod en jordebog over dets ejendomme udarbejde. På den anden side var han ikke bange for at bruge penge hvor det syntes ham at være i kirkens interesse; således oprettede han flere nye præbender i Haderslev kapitel og viste 1461 megen personlig iver for oprettelsen af et embede som teologisk læsemester ved kapitlet i Slesvig til hvis medlemmer han stod i et udmærket forhold. – Højt op i årene afstod W. 1474 sit embede til fordel for sin domprovst Helrik v.d. Wisch. Han sikrede sig pension, men efterfølgeren opfyldte ikke sine forpligtelser og W. skal være død "i Fattigdom og Bedrøvelse".