Ditlev Reventlow, d. 12.5.1536, biskop i Lübeck. Død i Slesvig. Til de talrige nordtyske præbender han efterhånden havde samlet sig føjede han senest 1526 provstiet for Reinbeck kloster i Holsten, og under den begyndende reformationsbevægelse synes han at have kæmpet ihærdigt for den katolske kirkes sag. Under landdagen i Kiel 1526 hvor gejstligheden under trussel om reformation blev tvunget til at udrede en tung skat skal han have udbrudt at han ville ønske at hans mor havde druknet ham i stedet for at have givet ham en gejstlig løbebane. Hurtigt må han dog have fundet sin plads på den rigtige side. I de følgende år arbejdede han for Luthers lære; det er ganske bemærkelsesværdigt at han allerede i april 1529, i Flensborg, deltog aktivt på de lutherske teologers side i opgøret med sværmeren Melchior Hoffmans nadverforståelse. Da Reinbeck kloster sækulariseredes, beholdt han indtægterne, og under Grevens fejde benyttede hertug Christian (III) ham til forhandlinger med Lübeck og greverne af Oldenburg. 1535 valgtes han til biskop i Lübeck, givetvis fordi han gennem sine nære forbindelser til den holstenske adel ville have mulighed for at sikre stiftsgodset. Under gennemførelsen af den lutherske reformation i stiftet gik, han frem med forsigtighed, men afgik ved døden allerede året efter overtagelsen af embedet.

Familie

Forældre: Joachim R. til Rixdorf og Gram (død 1519) og Abel Buchwald (død tidligst 1519). Ugift. -Bror til Iven R. (ca. 1495–1569). R. immatrikuleredes 1501 i Rostock. 1509 studerede han i Wittenberg, 1512 i Bologna. Sandsynligvis var det her han erhvervede sin juridiske doktorgrad. Allerede 1508 havde han opnået et vikariat i Lübeck stift. 1513 fik han yderligere kanonikater i Hamburg og Slesvig, men synes i øvrigt også i de følgende år mest at have opholdt sig i udlandet. 1515–17 nævnes han som arkivskriver ved pavehoffet. Efter sin hjemkomst blev han kansler hos hertug Frederik (I), og dette embede beholdt han indtil 1523 da han (sikkert nytårsdag) afgav det til Wolfgang v. Utenhof. Han deltog i forliget i Bordesholm mellem hertug Frederik og Christian II i aug. 1522 og i Plonmødet et par uger senere, og sammen med fætteren Johan Rantzau skaffede han (beg. 1523) hertug Frederik et større lån som skulle anvendes til offensiven mod Christian II.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.III, 1851 20f; 4.r.III, 1871 Hf. Hanserecesse., 3.Abt.VIII, Lpz. 1910. – A. Heise i Hist. t. 4.r.VI, 1877–78 169 183 190 216 223 226. Martin Schwarz Lausten i Kirkehist. saml. 7.r.V, 1963–65 266 272f 275. Mikael Venge: Chr. IIs fald, 1972. Samme: "Når vinden føjer sig ...", 1977. Wolf-Dieter Hauschild: Kirchengesch. Lübecks, Lübeck 1981 225.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig