Hans Albertsen

Hans Albertsen, 1525-25.5.1569, biskop. Født i Kbh, død sst., begravet i Frue K. Karine Andersdatter, d. af sognepræst i Malmø, lektor Anders Jensen Ljung (ca. 1490–1555) og Christine (død efter manden). A. kom i en ung alder til universitetet, blev 1544 filosofisk baccalaur, 1546 magister, omtrent samtidig – næppe 21 år gammel og uagtet han ikke havde studeret udenlands – professor i græsk og 1554 i dialektik samt Sjællands biskops vikar som teologisk professor. Under store betænkeligheder fra kong Christian IIIs side rykkede han 1558 op i et teologisk professorat efter først s.å. at have erhvervet den teologiske baccalaurgrad. I slutningen af 1559 blev han Peder Palladius' medhjælper i bispeembedet og efter dennes død 1560 selv biskop (superintendent) over Sjællands stift. 1563 kreeredes han af sin ven Niels Hemmingsen til dr. theol. Ved sin død var han universitetets rektor. – Som teolog tilhørte A. den filippistiske retning og var efter Niels Hemmingsens vidnesbyrd en varm ven af kirkelig fred og fordragelighed. Uden på nogen måde at høre til de skelsættende personligheder synes han at have gjort god fyldest i sine embeder. Som biskop søgte han med kraft at værne præsternes lovmæssige indkomster, og hans talrige synodalmonita viser hans nidkærhed for at udrydde papistiske levn, for at fremme uniformiteten i den lutherske gudstjeneste og for at holde stiftets præster til flid og orden. Over for forsømmelige og uværdige præster greb han skarpt ind. 1564 udgav han en omhyggeligt revideret og forøget udgave af Peder Palladius' alterbog, bl.a. forsynet med en helt ny oversættelse af den gamle kollektrække. Hans øvrige forfattervirksomhed – et par disputatser, nogle latinske litaniprædikener og fortaler til andres skrifter – er ikke betydelig. Salmen Jeg ved en Urt baade dejlig og bold skyldes ham, om den end nærmest må opfattes som en gendigtning efter et tysk forbillede. 1567 deltog A. i udarbejdelsen af den ordinans for Herlufsholm, der for lange tider ordnede denne stiftelses indre forhold.